Annonce
Udland

FAKTA: Merkel risikerer at måtte finde ny partner

Alt tyder på, at forbundskansler Angela Merkel og hendes kristeligt demokratiske CDU vinder søndagens forbundsdagsvalg.

Ifølge de sidste meningsmålinger før valget står CDU sammen med sit bayerske søsterparti CSU til at få mellem 39 og 40 procent af stemmerne, men hvem skal Merkel i givet fald danne regering med?

* CDU/CSU og FDP:

Den regeringskonstellation, som kansler og CDU-formand Angela Merkel har stået i spidsen for siden 2009. Begge parter går efter at fortsætte samarbejdet.

Men de liberale Frie Demokrater står i rundspørgerne til at få mellem fem og seks procent af stemmerne. FDP risikerer altså at komme under spærregrænsen på fem procent og ryge ud af Forbundsdagen for første gang nogensinde.

* CDU/CSU og SPD:

Den regeringskonstellation, som Merkel stod i spidsen for fra 2005 til 2009, og som af mange anses som den mest sandsynlige.

Begge parter undgår at tale om dette scenarie, men socialdemokraterne, som står til mellem 26 og 27 procent i målingerne, forbereder sig på en stor koalition, da den kan være deres eneste mulighed for at få indflydelse.

SPD's kanslerkandidat, Peer Steinbrück, har dog udelukket at blive minister under Merkel igen, selv om de samarbejdede fint, da han var hendes finansminister.

* SPD og De Grønne:

En genoplivning af koalitionen fra 1998 til 2005 anses for urealistisk, da de to partier næppe får flertal sammen. De Grønne er således i de seneste målinger gået tilbage til mellem ni og 10 procents opbakning.

* CDU/CSU og De Grønne:

* Et såkaldt sort-grønt samarbejde ville være historisk og har hidtil kun fungeret på delstatsplan én gang, nemlig i Hamburg fra 2008 til 2010.

De ideologiske forskelle blev tidligere anset for at være uovervindelige, men efter Merkels kursskifte i atompolitikken kan sådan en koalition ikke længere udelukkes, omend iagttagere ikke spår en sort-grøn regering nogen lang levetid.

* * *

Forbundsregeringer med tre landsdækkende partier er aldrig før set i Tyskland, men har været på tale i valgkampen:

* SPD, venstrepartiet Die Linke og De Grønne:

* En rød-rød-grøn koalition er det ultimative skrækscenarie for de borgerlige, som de i valgkampens slutspurt advarer imod.

Selv om Die Linke står til at få mellem 8,5 og ni procent af stemmerne, og socialdemokraterne og De Grønne kan håbe på et flertal sammen med venstrepartiet, anses sådan en koalition p.t. for udelukket.

SPD har samarbejdet med venstrepartiet i flere delstatsregeringer, men vil ikke lukke dem ind i varmen, så længe den tidligere SPD-formand Oskar Lafontaine har noget at skulle have sagt hos Die Linke, der også består af gamle østtyske kommunister.

* SPD, FDP og De Grønne:

Den såkaldte lyskurvskoalition ("Ampel" pga. partifarverne rød, gul, grøn, red.) anses for urealistisk og er heller aldrig før afprøvet på delstatsniveau.

* CDU/CSU, FDP og De Grønne:

Den såkaldte jamaica-koalition - opkaldt efter den caribiske østats og partiernes farver sort-gul-grøn. Er hidtil kun afprøvet én gang - i den lille vesttyske delstat Saarland, hvor samarbejdet kun holdt i lidt over to år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM