Annonce
Udland

FAKTA: Se hvad Merkel og socialdemokraterne har aftalt

Herunder vigtigste punkter i en regeringsaftale, som CDU og SPD's ledelse har forhandlet på plads.

* Arbejdsmarked:

En generel mindsteløn på 8,5 euro (63,40 kroner) i timen bliver som krævet af SPD indført fra 2015.

Arbejdsmarkedets parter kan i en overgangsfase frem til 2017 indgå lokale lønaftaler, der ligger under mindstelønnen.

Praktikanter og lærlinge er undtaget fra mindstelønnen, som løbende vil blive justeret af en kommission med folk fra fagbevægelsen og erhvervslivet.

Virksomheder må for fremtiden kun ansætte løsarbejdere i 18 måneder. Efter ni måneders ansættelse skal løsarbejdere få samme løn som de fastansatte.

* Pensioner:

SPD har også fået opfyldt sit krav om, at alle, der har indbetalt til pensionskasserne i 45 år, kan gå på pension, når de fylder 63 år.

De borgerlige får til gengæld indført en særlig mødrepension, så ni millioner kvinder, hvis børn er født før 1992, får 28 euro ekstra i pension om måneden.

Samtidig kan lavtlønnede tyskere få en såkaldt solidarisk præstationspension på op imod 850 euro pr. måned fra 2017.

* Dobbelt statsborgerskab:

Personer, der er født i Tyskland af udenlandske forældre, skal som ønsket af SPD ikke længere inden 23-års-alderen vælge, hvilket pas de vil have.

Men udenlandske indvandrere, der vil have tysk statsborgerskab, skal fortsat opgive deres gamle pas.

* Vejskat:

CDU's bayerske søsterparti, CSU, gik til valg på at indføre en vejskat for udenlandske bilister - noget, Angela Merkel kategorisk afviste i valgkampen.

Afgiften er nu at finde i regeringsgrundlaget, hvor der står, at bilister, hvis biler ikke er indregistreret i Tyskland, skal bidrage til finansieringen af de tyske motorveje.

Men vejskatten bliver kun indført i 2014, hvis den ikke er i strid med EU-retten og ej heller koster tyske bilister ekstra penge. Dermed har CDU og SPD sikret sig en kattelem for at undgå vejskatten.

Imens bliver vejskatten for lastbiler udvidet til også at gælde på alle motortrafikveje.

* Familiepolitik:

SPD har ønsket homoægteskaber ligestillet med andre ægteskaber, så bøsser og lesbiske også kan adoptere børn. Det har de kristelige demokrater vægret sig ved.

I regeringsgrundlaget hedder det nu, at man vil fjerne diskriminerende regler og love, og at homoseksuelle par er værdifulde for samfundet.

* Skattepolitik:

CDU/CSU har fået sit krav igennem om at holde skatterne i ro.

* Finansiering:

Fra 2015 skal den tyske statskasse slippe med ny gældssætning. Der er afsat 23 milliarder euro til investeringer og andre merudgifter på blandt andet sundhedsområdet.

* Energi:

Andelen af grøn energi skal øges til mellem 55 og 60 procent af den samlede strømforsyning frem til 2035.

* Ministerposter:

Socialdemokraterne får seks ud af de 14 ministerposter. CDU sætter sig på fem ministerier plus posten som chef for kanslerministeriet, mens CSU får tre ministerier.

(Kilder: Regeringsgrundlaget "Vi skaber Tysklands fremtid")

/ritzau/

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya