Annonce
Udland

Far gemte sig med treårig søn i kølerum under gidseltagning

Fransk politi hylder en række gidsler, der tænkte hurtigt, da deres bygning blev indtaget af bevæbnede mænd.

Fransk politi fik uvurderlig hjælp fra flere gidsler, før det fredag stormede et supermarked og et trykkeri og dræbte tre gidseltagere.

Fra faderen, der gemte sig i supermarkedets kølerum med sin treårige søn, til den ansatte på trykkeriet, der sendte sms'er til politiet med nyttig viden fra sit gemmested under en vask.

Myndighederne i Frankrig hylder nu de personer, der tænkte hurtigt og klart i situationen, og dermed måske var med til at redde liv i de gidseltagninger, der fredag fik store dele af Frankrig til at gå i stå.

På et trykkeri nordøst for Paris, hvor to brødre, der menes at stå bag massakre på satirebladet Charlie Hedbos redaktion onsdag, havde forskanset sig, gemte en ansat sig "under en håndvask i kantinen", fortalte statsanklageren i Paris, Francois Molins, fredag aften.

Den ansatte - en 26-årig grafisk designer - var "rædselslagen", sagde Molins. Men på trods af sin frygt, holdt han sig i ro og begyndte at sende sms'er til politiet med "taktiske elementer som for eksempel sin egen placering" i bygningen, siger en kilde til AFP.

Han kunne høre de mistænkte brødre tale, hvilket på samme tid forsikrede ham om, at han ikke var opdaget, og gav ham nyttige informationer, som han kunne fortælle til politiet udenfor.

De to brødre, Cherif og Said Kouachi, søgte tilflugt i trykkeriet efter en flugt fra politiet. De havde adskillige våben med sig til ildkampen mod politiet.

40 kilometer væk i et kosher-supermarked i Paris var en far og hans treårige søn på indkøb, da de ufrivilligt blev en del af en gidseltagning, som Amedy Coulibaly, en 32-årig mand, stod bag.

Men faderen tænkte hurtigt, da det gik op for ham, hvad der var i gang, og han tog sin søn med ind i supermarkedets kølerum, fortæller to familiemedlemmer til AFP.

Mindst tre andre handlende søgte ly samme sted, fortæller kilder med kendskab til efterforskningen til AFP.

Manden, som hedder Ilan og er i 30'erne, tog sin jakke af og svøbte den om sin søn for at beskytte ham mod de kolde temperaturer. Sammen med de andre gidsler opholdt de sig musestille i kølerummet i næsten fem timer.

Ilan's mor, der hurtigt blev klar over, at hendes søn og barnebarn måtte befinde sig i supermarkedet, gav politiet hans nummer, som dermed var i stand til at lokalisere kølerummet.

Disse oplysninger kan ifølge Francois Molins havde medvirket til, at de overlevede, da politiet stormede butikken og dræbte Coulibaly.

Annonce
Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya