Annonce
Udland

Filmstjernes druknedød i 1981 anses nu som mistænkeligt

Politiet betegner Robert Wagner som "person af interesse" efter nye vidneudsagn om Natalie Woods død i 1981.

Næsten 40 år efter, at Hollywood-skuespilleren Natalie Wood døde under mystiske omstændigheder, er politiet igen begyndt at interessere sig for hendes daværende mand, Robert Wagner.

Den nu 87-årige skuespiller omtales af politiet i Los Angeles som en "person af interesse" i forbindelse med dødsfaldet, skriver nyhedsbureauet AP.

- Vi ved, at han (Wagner, red.) var den sidste person, som var sammen med Natalie, før hun forsvandt, siger John Corina fra politiet i Los Angeles til CBS News.

Dødsfaldet blev officielt fastslået som en ulykke. Men i 2011 åbnede politiet igen sagen, og året efter ændrede myndighederne dødsårsagen til "drukning og andre ubestemte årsager".

I en erklæring torsdag oplyser en talskvinde for politiet i Los Angeles, at vidner, som er udspurgt i forbindelse med genåbningen af sagen, har givet oplysninger, som tegner et nyt billede af "hændelsesforløbet den nat på båden".

- Har vi tilstrækkelig (med beviser, red.) til at foretage en anholdelse på dette tidspunkt? Nej, siger talsperson Nicole Nishida ifølge AP.

Natalie Wood, der blandt andet vandt en Golden Globe for sin rolle i filmen "Rebel Without af Cause" og tre gange var nomineret til en Oscar, druknede i 1981, da hun sammen med Wagner sejlede ved øen Catalina ud for kysten i det sydlige Californien.

Den amerikanske skuespiller Christopher Walken befandt sig også på båden sammen med en kaptajn.

Wood blev fundet flydende i vandet iført en dynefrakke og en natkjole. Dødsfaldet blev klassificeret som en drukneulykke.

Gennem årene har der være spekulationer om, at hun i al hemmelighed havde haft et forhold til Walken, og at det skulle have gjort Robert Wagner rasende.

Kaptajnen på lystyachten oplyste til politiet, at de to filmstjerner havde været oppe at slås, samt at han havde overhørt et voldsomt skænderi mellem ægteparret. Lidt senere var Natalie Wood forsvundet.

John Corina fra politiet i Los Angeles siger til CBS, at han ikke tror, at Robert Wagner har fortalt den fulde historie, om hvad der skete på bådens dæk den aften.

Robert Wagner har adskillige gange afvist at tale om sagen med politiet igen, oplyser Corina.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning