Ikke siden Algierkrigen har Frankrig haft en længerevarende undtagelsestilstand, som den der foreslås onsdag.
Det er et historisk tiltag, som den franske præsident, François Hollande, beder det franske parlament vedtage, når han vil have den nuværende undtagelsestilstand forlænget de næste tre måneder.
Sådan lyder vurderingen fra lektor i blandt andet Frankrigs historie og samfund fra Københavns Universitet Jørn Boisen.
- Sidst der var national undtagelsestilstand var under Algierkrigen. Jeg tror, at det er 53 år siden. Dengang var der et forestående militærkup undervejs. Så der er god grund til det, siger han.
Ifølge Jens Boisen vil undtagelsestilstanden i grove træk ændre tre ting. Dels får myndighederne bedre muligheder for at begrænse borgernes bevægelsesfrihed.
- De kan lukke zoner. Kontrollere zoner med vejspærringer. Man kan forbyde offentlige forsamlinger, opremser Jens Boisen.
Derudover vil myndighederne få mulighed for husransagelser uden dommerkendelse samt at indskrænke visse pressefriheder, selv om det sidstnævnte næppe bliver aktuelt, vurderer Jens Boisen.
- Undtagelsestilstanden har virket som en naturlig reaktion på det, der er sket, så det er blevet modtaget positivt. At det er en indskrænkelse af borgerrettighederne, er der kun få, der har nævnt, siger han.
- Der er en erkendelse af, at hvis myndighederne hurtigt skal kunne fange de her folk, så er det vigtigt, at myndighederne kan handle hurtigt. Så der har været en stor accept.
Ifølge Jens Boisen er der i fransk kultur et stærkt rodfæstet forhold til borgernes rettigheder.
- Det, der har været skræmmebilledet siden Charlie Hebdo, har været den amerikanske Patriot Act, siger Jens Boisen med henvisning til den lovgivning som den amerikanske kongres vedtog efter terrorangrebene 11. september.
- Der er vi ikke henne. Der er stadig parlamentarisk kontrol, og undtagelsestilstanden er begrænset til tre måneder. Det er også tre vigtige måneder, fordi der er COP21, siger.
Klimatopmødet COP21 afholdes den 30. november til den 11. december.