Forsker: USA's exit fra missilaftale kan føre til oprustning

USA's præsident Donald Trumps forslag om at trække USA ud af nedrustningsaftalen INF kan føre til en mere ustabil sikkerhedspolitisk situation.

Det mener Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

- Det vil betyde en øget oprustning af våbensystemer, som dels er omkostningsfulde, men også potentielt meget destabiliserende, siger Ole Wæver.

INF-aftalen stammer fra 1987, og blev indgået af USA's daværende præsident, Ronald Reagan, og den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov.

Aftalen indebar en fjernelse af de såkaldte mellemdistancemissiler - missiler der kan flyve mellem 500 og 5500 kilometer.

Lørdag aften dansk tid meldte Donald Trump ud ved en pressekonference i byen Elko i delstaten Nevada, at USA vil trække sig ud af aftalen, hvis ikke Rusland og Kina går med til en ny aftale, skriver nyhedsbureauet AP.

USA's reaktion kommer i kølvandet på, at Rusland er blevet beskyldt for at have brudt aftalen flere gange.

- Russerne har brudt aftalen, så det er ikke overraskende, at USA reagerer, siger Ole Wæver og tilføjer:

- Problemet er bare, at man kunne opnå meget mere ved at insistere på, at aftaler er vigtige, i stedet for at sige, at aftaler er noget, vi vil være fri for.

Ole Wæver påpeger, at der bag Trumps udmelding gemmer sig en person med sin egen dagsorden.

Presset for at opsige denne aftale kommer nemlig fra Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton.

- Han er en mand, der er vanvittig ensidig modstander af våbenkontrolaftaler. For ham er dagsordenen at få afviklet denne aftale, siger Ole Wæver.

Ifølge Ole Wæver er nedrustningsaftalen vigtig, fordi den udelukker en hel kategori af våben - nemlig mellemdistanceraketter.