Annonce
Udland

Fortsat uro på Ny Kaledonien kræver 1000 flere betjente

Et fransk fly med blandt andet politibetjente flyver fra Frankrig til Ny Kaledonien. (Arkivfoto). Foto: Manon Cruz/Reuters
Der er behov for flere forstærkninger på uroplagede Ny Kaledonien, vurderer Frankrigs repræsentanter på øen.

Nogle områder af Ny Kaledonien har "undsluppet" statens kontrol. Flere styrker bliver derfor sendt til territoriet.

Det oplyser den franske regerings repræsentanter i det franske oversøiske territorium fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at der onsdag aften blev erklæret nødretstilstand på Ny Kaledonien. Det betød blandt andet, at der blev indsat soldater i gaderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kommer forstærkninger for at kontrollere de områder, der er kommet ud af kontrol i løbet af de seneste dage, siger den franske højkommissær Louis Le Franc ved en pressebriefing.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil antallet af politibetjente, der er til stede på Ny Kaledonien, inden fredag aften stige fra 1700 til 2700 betjente.

Nyhedsbureauet skriver også, at det er hovedstaden Noumea, som kræver flere styrker.

AFP skriver, at de franske myndigheder siger, at 200 ud af 5000 "oprørere" er blevet tilbageholdt, efter at nødretstilstanden trådte i kraft.

Ifølge myndighederne er der blevet sat ild til bestemte virksomheders bygninger og til biler, butikker er blevet plyndret og veje er blevet spærret med barrikader. Det har udfordret adgangen til mad og medicin, lyder det fra myndighederne.

Også fredag har det lydt fra Ny Kaledoniens regering, at øen har nok fødevarer til to måneder - og at udfordringen derfor alene kan blive distribution af mad til befolkningen.

Ny Kaledonien betragtes som en af verdens sidste europæiske kolonier.

Frankrig erklærede nødretstilstand, efter at tre unge nykaledoniere samt en politibetjent døde under voldsomme optøjer. Hundredvis skal dertil være blevet kvæstet og flere betjente er kommet til skade.

Uroen har rod i en fransk lovændring, som denne uge er blevet stemt igennem i Nationalforsamlingen i Frankrig.

Den vil give franske borgere, som har boet ti år i Ny Kaledonien, mulighed for at stemme ved lokalvalg.

Kritikere frygter, at det vil mindske den oprindelige befolknings indflydelse. Frankrig kalder lovændringen en nødvendighed for at gøre valgene demokratiske.

/ritzau/

  • France declares a state of emergency to regain control of events in New Caledonia
    Et fransk fly med blandt andet politibetjente flyver fra Frankrig til Ny Kaledonien. (Arkivfoto). Foto: Manon Cruz/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM