Annonce
Udland

Gaddafi og sønnen Mottasim begravet

Libyens dræbte leder og hans søn Mottasim er blevet stedt til hvile i ørkenen et sted i landet.

Libyens overgangsråd, TNC, har begravet landets afsatte og dræbte leder Muammar Gaddafi og hans søn Mottasim på et hemmeligholdt sted. Det oplyser et medlem af rådet over for nyhedsbureauet Reuters.

Begravelsen fandt sted ved daggry tirsdag efter, at liget af oberst Gaddafi blev hentet fra et kølehus i byen Misrata.

- Gaddafi og hans søn Motassim blev begravet ved daggry på et hemmeligt sted samtidig med, at der blev vist dem den rette respekt, siger et ledende medlem af overgangsrådet til Reuters.

Motassim Gaddafi, som blev født i 1977 som den tredje søn i Gaddafis andet ægteskab, var oberstløjtnant i den libyske hær og de senere år øverste chef for landets sikkerhedsråd og præsidentgarde.

Ligesom sin flygtede storebror Saif al-Islam blev Motassim anset som mulig afløser for obersten og kæmpede til det sidste ved sin fars side i Sirte.

Hans og faderens sidste hvilested hemmeligholdes.

Inden begravelsen tidligt tirsdag havde repræsentanter for TNC sagt, at oberst Gaddafi ville blive begravet et sted i Libyens ørken. Stedet holdes hemmeligt for, at det ikke skal blive et valfartssted for tilhængere af manden, der styrede Libyen med et jerngreb i 42 år.

Kilder tæt på TNC siger, at der har været ført forhandlinger med repræsentanter for Gaddafis klan om, hvor og under hvilke omstændigheder Gaddafi skulle begraves.

Gaddafi blev fanget og derefter dræbt under uklare omstændigheder torsdag, da han forsøgte at flygte fra Sirte - sin fødeby. Sønnen Mottasim menes også dræbt under kampene sidste uge i Sirte.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød