Den græske premierminister vinder en tillidsafstemning, der baner vej for en godkendelse af en eurokrisepakke
Grækenlands premierminister, George Papandreou, vinder en tillidsafstemning i parlamentet i Athen.
Dermed undgår Grækenland et nyvalg til parlamentet, der kunne have skabt tvivl om vedtagelsen af en krisepakke fra IMF of eurolandene, som skal hjælpe Grækenland ud af gældskrisen.
Papandreou vandt afstemningen med 153 stemmer for, mens 145 af parlamentets 300 medlemmer stemte imod.
Han går lørdag i gang med at danne en samlingsregering.
/ritzau/