Over 40 mennesker blev dræbt, da al-Qaeda tog gidsler i en kirke i Bagdad.
Det dramatiske og blodige gidseldrama i en katolsk kirke i Iraks hovedstad, Bagdad, sluttede med omkring 43 ofre.
Desuden meldes fem af de formodede al-Qaeda-terrorister, som gennemførte aktionen, dræbt.
Det seneste dødstal er på 37 dræbte gidsler og 56 sårede, siger en embedsmand i Iraks indenrigsministerium.
Han tilføjer, at syv soldater blev dræbt og 15 såret. Desuden er fem gidseltagere dræbt og otte taget til fange.
Ifølge embedsmanden var der over 100 mennesker i Sayidat al-Nejat-kirken, da terroristerne angreb den søndag.
En al-Qaeda-gruppe har taget skylden for angrebet.
Vidner har sagt, at terroristerne bar selvmordsbælter under aktionen.
/ritzau/AFP