Flygtningene strømmer til Sverige, og det resulterer i en milliardregning for de svenske myndigheder.
Flygtningestrømmen til Sverige er så voldsom, at den forventede udgift i år på 27,5 milliarder svenske kroner - knap 22 milliarder danske kroner - nu lægger beslag på 3,2 procent af det samlede statsbudget.
Det tilsvarende tal for Danmark er 2,4 milliarder danske kroner og en andel på 0,22 procent af statens budget, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
Samtidig venter en kæmperegning næste år, hvor de svenske udgifter mere end fordobler.
I 2016 ventes regningen i Sverige således at blive på godt 60 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 6,4 procent af statens budget, viser en prognose fra Migrationsverket, der svarer til Udlændingestyrelsen i Danmark.
Sammenlignes det med andre tunge udgiftsposter i Sverige, er det mere end regningen for det samlede forsvarsbudget, der ligger på godt 48 milliarder svenske kroner.
Yderligere er flygtningeregningen næsten lige så stor, som prisen på hele Sveriges sygehusvæsen, der koster knap 64 milliarder svenske kroner.
Migrationsverkets prognose forudser yderligere, at regningen stiger til 73 milliarder svenske kroner i 2017, hvilket også vil være niveauet i 2018 og 2019.
Ifølge eksperter, Jyllands-Posten har talt med, er det først nu begyndt at gå op for svenskerne, hvad det koster at tage imod 190.000 flygtninge i år - og at det uundgåeligt vil komme til at gå ud over det svenske velfærdssamfund med færre penge til skole, ældrepleje og socialvæsen.
Og der vil komme endnu flere og større regninger de kommende år, mener lektor og ekspert i international migration Joakim Ruist fra Gøteborgs Universitet.
- De økonomiske udgifter vil fortsætte også på det meget lange perspektiv. Det tager lang tid, inden flygtninge finder arbejde og et sted at bo. Og udgifterne for Sverige bliver ikke betalt tilbage - selv ikke hvis de finder arbejde, siger han til Jyllands-Posten.