Trods umiddelbar glæde over en ny milliardhjælp til Grækenland er usikkerheden ikke forbi, vurderer økonomer.
Rundt omkring på de europæiske børsmarkeder er lettelsen stor over, at det er lykkedes eurolandene at blive enige om en ny stor hjælpepakke til Grækenland.
I Danske Bank peger seniorøkonom Frank Øland Hansen på, at eurolederne har strikket en pakke sammen, som faktisk er bedre end ventet.
- Redningspakken burde som minimum udsætte en græsk statsbankerot i nogle år, og det ser nu ud, at det er muligt helt at undgå det, vurderer han.
En af de vigtigste beslutninger er, at de europæiske banker nu også skal tage del i den græske redningsaktion, fortæller Finn Østrup, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School.
- Det var der meget tvivl om forude for mødet, men nu er det altså afgjort, at de private banker bliver tvunget til at forlænge løbetiden på deres lån til Grækenland, fortæller professoren.
Ud af den nye milliardhjælp til Grækenland, som lyder på i alt 159 milliarder euro (1185 milliarder kroner), ventes det, at bankerne bidrager med 50 milliarder euro.
Og det er første gang, at bankerne direkte skal bidrage til at bekæmpe gældskrisen.
Selvom det altså er glædeligt, at Grækenland i sidste øjeblik er blevet reddet fra et statsbankerot, så vil planen dog fortsat vække usikkerhed på de finansielle markeder det kommende stykke tid, vurderer Finn Østrup.
- Det vil betyde, at de (bankerne, red.) står i en dårligere situation. Det er i realiteten en restrukturering af den græske gæld, der er tale om, siger han.
- Vi vil få alle mulige spekulationer om, hvorvidt Irland også på en eller anden måde skal have lettelser i landets gældsbetalinger, og det samme for Portugal og formentlig også Spanien og Italien, siger professoren.
/ritzau/