Annonce
Udland

Greenpeace efter løsladelse: Den bedste nyhed længe

Greenpeace har tirsdag fået gode nyheder fra den russiske domstol, som har fængslet 30 aktivister for en protestaktion mod en boreplatform i Arktis.

Domstolen i Sankt Petersborg besluttede sig tirsdag for at løslade yderligere fem af aktivisterne mod en kautionsbetaling på to millioner rubler, svarende til 340.000 kroner, for hver.

- Det er den bedste nyhed, vi har fået længe, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace.

Siden mandag har i alt otte Greenpeace-aktivister fået beskeden om, at de kan løslades fra russisk fængsel mod kaution. De skal sidde varetægtsfængslet, indtil pengene er overført.

Det vækker både glæde og bekymring hos miljøorganisationen.

- Det er selvfølgelig et positivt tegn. Men vi kan ikke forvente, at de løslader resten, fordi de har løsladt de otte personer, siger Jon Burgwald.

Om bord på Greenpeaces skib Arctic Sunrise var også danskeren Anne Mie Roer Jensen, der stadig sidder varetægtsfængslet.

På onsdag bliver det afgjort, om hun fortsat skal fængsles, eller om hun kan løslades mod kaution.

Det er dog ikke alle, der har fået gode nyheder fra den russiske domstol.

Da den australske Collin Russell mandag skulle for retten, fik han forlænget sin varetægtsfængsling med tre måneder.

Skibet Arctic Sunrise sejlede under hollandsk flag. Den Internationale Havretsdomstol behandler i øjeblikket en hollandsk klage over Rusland.

Domstolen skal kigge på, om det var ulovligt, da bevæbnede kystvagter gik om bord på Arctic Sunrise og arresterede de 30 aktivister.

På fredag ventes der at falde afgørelse i sagen. Afgørelsen fra Havretsdomstolen er utrolig vigtig, påpeger den arktisansvarlige.

- Hvis den er til fordel for Holland, så betyder det, at den russiske domstols anklager mod aktivisterne annulleres. Og så kan vores folk komme hjem, siger Jon Burgwald.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?