Annonce
Udland

Hospitalsbrand i Sydkorea koster mindst 41 mennesker livet

Mindst 41 mennesker er fredag morgen lokal tid blevet dræbt i en brand på hospitalet Sejong Hospital i byen Miryang i det sydøstlige Sydkorea. Foto: Reuters/Stringer

En brand på et hospital i Sydkorea har dræbt mindst 41 mennesker og såret 70 andre, oplyser myndighederne.

Mindst 41 mennesker er fredag morgen lokal tid blevet dræbt i en brand på hospitalet Sejong Hospital i byen Miryang i det sydøstlige Sydkorea.

70 andre er såret. Otte af dem er i kritisk tilstand.

Det oplyser myndighederne ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

De lokale brandmyndigheder oplyser samtidig, at situationen stadig udvikler sig, og at dødstallet forventes at stige.

Myndighederne mener, at branden er opstået på hospitalets akutmodtagelse på første sal i hovedbygningen. Brandårsagen er fortsat ukendt.

- To sygeplejersker fortalte, at de pludselig så flammer komme fra akutmodtagelsen, siger Choi Man-woo, chef for brandmyndighederne, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det antages, at omkring 200 personer befandt sig i hospitalsbygningen og på det tilstødende plejehjem, da branden brød ud. Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Ofrene stammer fra både hospitalet og plejehjemmet. Nogle døde under transporten til et andet hospital, siger brandchef i Miryang Choi Man-woo.

Han tilføjer, at de fleste af ofrene mistede livet på hospitalets første og anden sal.

Sejong Hospital har 193 sengepladser, hvoraf de 98 senge er forbeholdt ældre.

Branden brød ud fredag klokken 07.35 lokal tid og var slukket klokken 10.26.

Miryang ligger omkring 270 kilometer fra hovedstaden Seoul.

Præsident Moon Jae-ins kontor oplyser, at præsidenten har indkaldt til et hastemøde med sine seniorrådgivere for at drøfte branden.

I løbet af den seneste tid har Sydkorea været ramt af flere dødelige brande. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I slutningen af december blev 29 mennesker dræbt i en bygningsbrand i et fitnesscenter i byen Jecheon.

I sidste weekend omkom seks mennesker i en brand på et motel i Seoul.

Politiet anholdt efterfølgende en mand, der mistænkes for at have påsat branden i vrede. Det skete angiveligt, fordi han var blevet nægtet et værelse på motellet, fordi han havde været meget fuld.

Tilbage i 2014 blev 21 personer dræbt i en brand på et hospital for ældre mennesker. Branden var blevet påsat af en 81-årig demenspatient.

  • Smoke rise from a burning hospital in Miryang
    Mindst 41 mennesker er fredag morgen lokal tid blevet dræbt i en brand på hospitalet Sejong Hospital i byen Miryang i det sydøstlige Sydkorea. Foto: Reuters/Stringer
Annonce
Annonce
Annonce
Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrer landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler