Annonce
Udland

Indlandsisen smelter med rekordfart

Indlandsisen smelter med større hastighed, end man har set de seneste 30 år, viser nye danske målinger.

Indlandsisen ved Grønland skrumper med ekstrem fart. 2010 var et alarmerende rekordår.

Det danske overvågningsprogram af Indlandsisen, har netop gjort status for det forgangne år. Og målingerne er alarmerende: Siden man begyndte at måle for godt 30 år siden, har afsmeltningen aldrig været højere end nu.

Det skriver Weekendavisen.

Forskerne fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har observeret en større og længere sommerafsmeltning og rekord i afbrækning af gigantiske isbjerge fra de grønlandske gletsjere.

Det skyldes, at Grønland i bogstaveligste forstand blev ramt af en hedebølge i 2010 med en varm vinter, en varm sommer og næsten ingen nedbør.

For eksempel viser målinger fra en klimastation i Sydgrønland en afsmeltning på hele ni meter af Indlandsisen, hvor forskerne normalt kun måler en årlig afsmeltning på seks meter. Altså en 50 procents forøgelse.

- Prøv lige at forestille dig at stå på Indlandsisen i februar måned, og det er tøvejr flere uger i træk. Det er en meget ekstrem situation, siger Andreas P. Ahlstrøm, der er seniorforsker ved GEUS, til Weekendavisen.

- Vi er kommet til et punkt, hvor vi ikke længere kan sige, at den accelererende afsmeltning af Indlandsisen kommer bag på os, siger seniorforskeren og fortsætter:

- For det er tredje gang på et enkelt årti, at vi observerer endnu en rekordstor afsmeltning af Indlandsisen.

Andreas P. Ahlstrøm er ikke i tvivl om, at det er den globale opvarmning, der har skylden for den øgede afsmeltning.

- Vi er ganske enkelt på vej ind i en anden tilstand. Det åbne spørgsmål er, hvad vi er på vej ind i, siger han.

Et tilbagevendende skrækscenario i klimadebatten er, at hvis al isen på Grønland smelter, vil verdenshavene stige med syv meter.

Men selvom de nye danske data antyder, at tabet af is er accelererende, vil det tage mange tusind år, før Indlandsisen helt forsvinder, fastslår Andreas P. Ahlstrøm.

/ritzau/

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya