Fremskrittspartiet i Norge fik sit dårligste valg i 22 år. Ekspert kæder det sammen med flygtningekrisen.
Vælgerne i Norge drejede mod venstre ved mandagens lokalvalg i 428 kommuner og 19 fylker (amter, red.), og landets borgerlige koalitionsregering fik et dårligt valg.
Både Høyre og Fremskrittspartiet går tilbage i forhold til kommunalvalget i 2011, og specielt i de større byer har vælgerne vendt ryggen til statsminister Erna Solbergs Høyre og det indvandrerkritiske Fremskrittspartiet.
Statsminister Erna Solberg erkender, at resultatet er skuffende.
For fire år siden fik Høyre 28 procent af stemmerne ved kommunalvalget. Det er faldet til 23,2 procent ifølge de seneste prognoser natten til tirsdag.
- Vi må smøge ærmerne op og tage fat igen, siger Erna Solberg ifølge flere norske medier.
Med næsten samtlige stemmer talt op står Fremskrittspartiet, det mindste af de to regeringspartier, til at få 9,5 procent af stemmerne.
Ved valget til Stortinget for to år siden fik partiet over 16 procent, og mandagens resultat er det dårligste for partiet siden 1993.
Fremskrittspartiet har under valgkampen ført sig frem på sin modstand mod en norsk plan om at modtage 8000 flygtninge fra Syrien inden udgangen af 2017, men det faldt ikke i god jord hos vælgerne.
- Normalt ville immigrationsdebatten være en god ting for Fremskrittspartiet, men det her er ikke en normal debat, fordi katastrofen er så enorm og de scener, der udspiller sig, er så forfærdelige, siger politisk forsker Svein Tore Marthinsen til nyhedsbureauet Reuters.
Mange andre partier har talt for, at Norge som et af verdens rigeste lande bør tillade flere flygtninge at tage ophold i landet.
Deriblandt Arbeiderpartiet, som kommer styrket ud af kommunalvalget med 33 procent af stemmerne ifølge nyhedsbureauet NTB.
- Norge vil hjælpe, modtage og yde beskyttelse til de, som flygter fra krig og terror, sagde partileder Jonas Gahr Støre til partimedlemmer sent mandag aften.
Hvis resultatet fra kommunalvalget blev omsat til Stortinget, ville det store oppositionsparti sammen med Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti kunne mønstre et flertal i Stortinget i forhold til den borgerlige blok bestående af Høyre og Fremskrittspartiet samt støttepartierne Kristelig Folkeparti og Venstre.