Annonce
Udland

Iran holder valg 28. juni efter præsidents død i helikopterstyrt

Der er erklæret fem dages landesorg i Iran efter præsidents død. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Irans præsident er død i helikopterstyrt. Nu skal landet til valg, men politikken ændrer sig næppe meget.

Iran skal holde præsidentvalg den 28. juni, efter at præsident Ebrahim Raisi døde i et helikopterstyrt.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

En udmelding om et kommende valg var ventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landets forfatning gav således 50 dage til at afholde et nyt valg. Dermed var sidste frist begyndelsen af juli.

Iran er et præstestyre med visse demokratiske træk, og det er den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, som er øverste politiske autoritet.

Han har blandt andet sidste ord, hvad angår udenrigspolitik og landets atomprogram - og andre afgørende politikområder.

Imens er den folkevalgte præsident regeringsleder og ansvarlig for den daglige ledelse af republikken.

Enhver præsidentkandidat skal først godkendes af Vogternes Råd, som består af seks gejstlige, der udpeges af den øverste leder, og seks jurister udpeget af parlamentet.

Den proces betyder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den overordnede iranske politik næppe vil ændre sig særligt meget.

Khamenei udnævnte mandag landets første vicepræsident, Mohammad Mokhber, til midlertidig præsident.

Den øverste leder har erklæret fem dages landesorg.

- Den iranske nation mistede en oprigtig og værdifuld tjener, siger 85-årige Khamenei om Raisi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der vil blive holdt en begravelsesceremoni for den afdøde præsident tirsdag i Tabriz, skriver nyhedsbureauet Mehr.

Onsdag morgen ventes et begravelsesoptog i Irans hovedstad, Teheran, skriver AFP.

Ud over 63-årige Raisi døde udenrigsminister Hossein Amir-Abdollahian og syv andre i helikopterstyrtet, som skete i et bjergrigt område i det nordvestlige Iran under dårlige vejrforhold.

Raisi var før sin død regnet som en mulig ny øverste leder, når en efterfølger til Khamenei på et tidspunkt skal findes.

/ritzau/

  • IRAN-ACCIDENT-POLITICS-RAISI
    Der er erklæret fem dages landesorg i Iran efter præsidents død. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM