Annonce
Udland

Islands statsminister træder snart tilbage

Islands statsminister, Jóhanna Sigurdardóttir, har bestemt sig for at træde tilbage, når hendes nuværende regeringsperiode slutter til næste forår, og hun stiller ikke op igen, oplyser hun torsdag.

Den 69-årige Sigurdardóttir har været ved magten siden april 2009.

Dengang overtog en rød-grøn regering det islandske fallitbo, efter at den liberalt-konservative regering måtte gå af på grund af dens rolle i det økonomiske kollaps, der ramte landet i efteråret 2008.

- Når perioden er ovre, har jeg tænkt mig at forlade politik, siger statsministeren til sit socialdemokratiske parti i et brev, der blev offentliggjort torsdag.

- Alting har sin tid, også min tid i politik, som har været lang og begivenhedsrig. Jeg tror, at det nu er det rette tidspunkt for andre at overtage stafetten, som jeg fik i hånden efter sammenbruddet, siger hun.

Jóhanna Sigurdardóttir, der er tidligere stewardesse og gift med en anden kvinde, har været medlem af Altinget siden 1978. Hun har tidligere været socialminister i Island.

Ved at komme med meddelelsen nu, siger hun, har partiet masser af tid til at finde en efterfølger forud for altingsvalget i april.

Hendes regering har bestået af en koalition af hendes socialdemokratiske Samfylkingin og det socialistiske miljøparti, Venstri-Græna.

Koalitionen har i regeringsperioden været på kant flere gange i forbindelse med Islands mulige ansøgning om optagelse i EU, hvor Samfylkingin er for, mens Venstri-Græn ligesom store dele af den borgerlige opposition er imod.

Island indledte en ansøgning om medlemskab i 2009 i kølvandet på finanskrisen, og det går stærkt med medlemsforhandlingerne. Men i takt med eurokrisen og den islandske økonomis hurtige genopblomstring trædes der nu på bremsen.

De rød-grønne har klart udtrykt dette, og det har ophidset de proeuropæiske socialdemokrater i Island. Den folkelige opbakning til EU-projektet i dag er også stærkt vigende.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM