Annonce
Udland

Istanbul-topmøde vil have varig våbenhvile i Syrien

I et fælles kommuniké efter et topmøde lørdag siger lederne fra Rusland, Tyrkiet, Tyskland og Frankrig, at det er nødvendigt at skabe betingelser i hele Syrien, som gør det muligt for flygtning at vende sikkert og frivilligt hjem. De understreger samtidig ifølge Reuters, at der skal nedsættes en forfatningskomité for Syrien i år. Militante skal nedkæmpes. Foto: Murad Sezer/Reuters

En forfatningskomité for Syrien skal nedsættes senere i år, fastslår Rusland, Tyrkiet, Tyskland og Frankrig.

Lederne fra Rusland, Tyskland, Frankrig og Tyrkiet har ved et topmøde i Istanbul slået til lyd for varig våbenhvile i Syrien.

De understreger samtidig ifølge Reuters, at der skal nedsættes en forfatningskomité for Syrien i år. Militante skal nedkæmpes.

I et fælles kommuniké efter topmødet lørdag siger lederne fra de fire lande, at det er nødvendigt at skabe betingelser i hele Syrien, som gør det muligt for flygtninge at vende sikkert og frivilligt hjem.

Alle de vigtigste aspekter ved den syriske konflikt blev berørt ved topmødet mellem præsident Vladimir Putin, præsident Recep Tayyip Erdogan, forbundskansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron.

Blandt andet den militære situation og bestræbelser på at få indgået en aftale om en varig fredsløsning.

- På lang sigt gælder det også om at få sikret afholdelse af frie valg i Syrien, siger Merkel og tilføjer:

- Det må vel at mærke være et frit valg, som også alle, der er flygtet fra Syrien, kan deltage i.

Rusland og Tyrkiet nåede i sidste måned frem til en aftale om at oprette en demilitariseret zone i den nordvestlige Idlibprovins, hvormed de syriske regeringsstyrker er forhindret i at indlede en militær offensiv i den sidste provins, hvor oprørsgrupper står stærkt.

Rusland støtter det syriske regime omkring præsident Bashar al-Assad, mens Tyrkiet støtter oprørerne. De to lande har sammen med Iran ført an i en forhandlingsproces, som bliver fulgt med skepsis mange steder i Vesten.

Topmødet i Istanbul er det første om Syrien, hvor de to vigtigste EU-ledere er til stede.

Erdogan underrettede på topmødet de andre tre ledere om detaljer omkring drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi. Han sagde, at Saudi-Arabien må fortælle, hvem der sendte en gruppe på 18 mand til Istanbul for øjensynligt at begå et drab i landets konsulat i Istanbul.

Forud for topmødet meddelte Macron og Merkel, at de ønsker "en koordineret" europæisk stillingtagen til sanktioner mod våbensalg til Saudi-Arabien.

Udtalelsen kommer efter, at Macron fredag klart antydede, at der er uenighed mellem Frankrig og Tyskland omkring Saudi-Arabien. Han sagde, at det er "demagogi", når adskillige europæiske lande - deriblandt Tyskland - opfordrer til en aflysning af aftalte våbensalg til Saudi-Arabien efter drabet på Khashoggi.

- Hvad er forbindelsen mellem våbensalg og drabet på Khashoggi? Jeg forstår forbindelsen mellem våbensalg, og hvad der sker i Yemen, men der er ikke nogen forbindelse til Khashoggi, sagde Macron.

  • News conference after a Syria summit in Istanbul
    I et fælles kommuniké efter et topmøde lørdag siger lederne fra Rusland, Tyrkiet, Tyskland og Frankrig, at det er nødvendigt at skabe betingelser i hele Syrien, som gør det muligt for flygtning at vende sikkert og frivilligt hjem. De understreger samtidig ifølge Reuters, at der skal nedsættes en forfatningskomité for Syrien i år. Militante skal nedkæmpes. Foto: Murad Sezer/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale