Annonce
Udland

Julegaven kom fra Månen

John Logsdon, professor emeritus på George Washington University. Han kender de gamle astronauter fra Apollo-tiden. Logsdon mener, at mennesket vender tilbage til Månen inden 2030. (Foto: Privatfoto/Ritzau Scanpix) Foto: Privatfoto/Ritzau Scanpix

For 50 år siden nåede mennesket for første gang ud til Månen. Dér ventede en overraskelse for os alle.

Det var inden lommeregnerne. Vi havde kun én tv-kanal i Danmark, dronning Margrethe var stadig prinsesse. Den første Star Wars-film var ni år ude i fremtiden.

Men juleaften for 50 år siden trådte vi alligevel ind i en anden virkelighed, der dengang smagte af science fiction.

Den 24. december 1968 nåede den bemandede amerikanske rumekspedition Apollo 8 ud til Månen 384.405 kilometer væk og gik i kredsløb.

For første gang nogensinde var et menneske så langt væk hjemmefra.

Det var en stor succes for Nasa, den amerikanske rumfartsadministration, og det var også en stor begivenhed for amerikanerne af andre årsager end de rent tekniske.

- 1968 var et rigtig dårligt år for USA. Det gik skidt i Vietnamkrigen, Martin Luther King og Robert F. Kennedy blev myrdet ved attentater, siger John Logsdon.

Han er professor emeritus på George Washington University i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Her grundlagde han i 1987 universitetets rumfakultet, og han har stadig et kontor på fakultetet.

- Men året endte godt. For det lykkedes for første gang at sende et bemandet fartøj til Månen, og så tog astronauten William Anders den 24. december 1968 det foto, der siden er blevet så berømt, nemlig Earthrise (jordopgang, red.), siger Logsdon.

I Nasa ved de også, at billedet har stor betydning.

- På mange måder kan man sige, at den mest interessante og uventede ting ved Apollo-programmet var, at vi fandt os selv, siger William P. Barry, chefhistoriker hos Nasa, i en mail til Ritzau.

- Det er specielt vigtigt, når vi taler om Earthrise-fotoet. Perspektivet ved at se os selv fra en udkigspost ved Månen havde en effekt, der giver ekko den dag i dag.

John Logsdon siger, at fotoet af en smuk og blå planet, Jorden, i det mørke og dybe univers flittigt er blevet brugt af miljøbevægelser til at illustrere vores skrøbelighed.

Logsdon fortæller også, at billedet faktisk er blevet vendt. På det rigtige foto er Månens overflade vertikal på højre side, mens Jorden er på billedets venstre side.

Men det blev vendt, så Jorden er over Månen, da det virker bedre.

William Anders er i dag 85 år og bor i den vestlige delstat Washington.

- Han bor ved Puget Sound nord for Seattle i delstaten Washington. Har et lille flymuseum med sin kone og sønner. Han flyver stadig en gang imellem i sit lille træningsfly, siger John Logsdon.

Apollo 8's mission var måske nok historisk. Men bedriften blev overskygget et halvt år senere, da Neil Armstrong som det første menneske gik på Månen den 20. juli 1969.

  • John Logsdon
    John Logsdon, professor emeritus på George Washington University. Han kender de gamle astronauter fra Apollo-tiden. Logsdon mener, at mennesket vender tilbage til Månen inden 2030. (Foto: Privatfoto/Ritzau Scanpix) Foto: Privatfoto/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød