Annonce
Udland

Khodorkovskij takker tysk eksminister efter løsladelse

Foto: Dmitry Kostyukov /Scanpix

Den russiske olierigmand Mikhail Khodorkovskij, som fredag blev løsladt efter 10 års fængsel, fløj straks til Berlin, hvor han takkede den tidligere tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher.

Den diplomatiske veteran har tilsyneladende spillet en afgørende rolle for løsladelsen.

I månedsvis har Genscher forhandlet med russerne om Khodorkovskijs løsladelse og endda to gange fået foretræde for præsident Vladimir Putin.

- Min særlige tak går til hr. Hans-Dietrich Genscher for den personlige rolle, han har spillet i min skæbne, siger Mikhail Khodorkovskij i en skriftlig udtalelse.

Søndag middag har Khodorkovskij indkaldt til en pressekonference i den tyske hovedstad for at fortælle om sine fremtidsplaner, siger hans talsmand til nyhedsbureauet dpa.

Olierigmanden har været en ivrig kritiker af ledelsen i Kreml, og Khodorkovskij bliver i Vesten betragtet som politisk fange.

Han havde antydet, at han ville træde ind i politik og udfordre præsident Putin, før han blev fængslet i 2003.

Under anklager for hvidvaskning af penge og skatteunddragelse i sit energiselskab Yukos blev han efterfølgende idømt en dom på ni år - den blev senere forlænget.

Den 50-årige Khodorkovskij var tidligere Ruslands rigeste mand. Han blev fredag modtaget i lufthavnen i Berlin-Schönefeld af Hans-Dietrich Genscher, der var Tysklands udenrigsminister gennem 18 år.

- Det er meget bevægende for mig at se en mand, der har lidt så meget, komme ud i friheden. Han har betalt en meget høj pris for sine politiske holdninger, siger den 86-årige Genscher til Spiegel Online.

Hans-Dietrich Genscher er en af tysk politiks grand old men og æresformand for det liberale FDP, som ved forbundsdagsvalget i efteråret for første gang nogensinde røg ud af Forbundsdagen.

Han var udenrigsminister fra 1974 til 1992 og har altid haft kampen for frihed som et af sine pejlemærker.

Hans stjernestund som udenrigsminister kom, da han i september 1989 fra den vesttyske ambassades altan i Prag kunne overbringe flere tusinde østtyske flygtninge den glade besked, at de frit kunne rejse til Vesttyskland.

To måneder senere faldt Berlinmuren, og den tyske genforening året efter var for den østtyskfødte Genscher en livslang drøm, der gik i opfyldelse.

/ritzau/

  • Foto: Dmitry Kostyukov /Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer