I en norsk kidnapningssag kræves løsesum i kryptovaluta. Det er de kriminelles favoritvaluta, siger ekspert.
Kryptovalutas anonymitet gør den digitale valuta attraktiv for kriminelle, og der ses en klar tendens til, at kriminelle bruger kryptovaluta til at skjule sig.
Det fortæller it-ekspert Preben Mejer fra rådgivningsfirmaet Radr og it-ekspert Peter Kruse fra it-sikkerhedsfirmaet CSIS.
Flere norske medier har onsdag kunne berette, at en norsk kvinde, der er gift med en norsk rigmand, har været væk i ti uger. I sagen er der fremsat alvorlige trusler og krav om løsepenge i kryptovaluta.
Og det giver god mening at kræve penge i kryptovaluta, når man vil skjule sig, forklarer it-eksperterne.
Pengene er svære at spore, når det er i kryptovaluta, fortæller Preben Mejer.
- Kryptovaluta er nutidens skurke favoritvaluta, fordi den er digital, virtuel og flydende. Ligesom pengesedler er den et indehaver-papir. Der er altså ikke nogen registrering eller sporing af, hvem den kommer fra, og hvor den går hen.
- Den har den fordel i forhold til kontanter, som er besværlige, fordi de fylder og vejer og skal smugles, at den bare kan være i et digitalt system, siger han.
Der findes mange sager, hvor personer får stjålet eksempelvis billeder fra deres computer, og der kræves penge i kryptovaluta for at få dataene tilbage igen. Men ifølge Peter Kruse er den norske kidnapningssag speciel.
- Der har været talrige grupperinger af organiserede kriminelle, som har brugt kryptovaluta til digital kriminalitet, hvor udbetalinger har skullet ske i kryptovaluta.
- Her sker der et skred fra, at det er en datakriminalitet, til at det nu også er kryptovaluta, som bruges i den fysiske kriminalitet, siger han.
Politikilder fortæller til det norske medie Aftenposten, at der aldrig før i Norge har været kidnapningssager med krav om løsesum i kryptovaluta. Der har dog været nogle sager i udlandet.
Ifølge den norske avis VG er der tale om et krav om en løsesum på ni millioner euro. Det svarer til lidt over 67 millioner danske kroner. Ifølge VG er kravet fremsat i kryptovalutaen monero.
Der findes flere end 1000 forskellige kryptovaluta, som bygger på en teknologi kaldet Blockchain. Og det kan give god mening, at de kriminelle har valgt monero frem for eksempelvis den mere kendte bitcoin.
- De kriminelle kigger på, hvilken kryptovaluta der sikrer dem i højest grad, siger Peter Kruse.