Annonce
Udland

Kim og Moon aftaler topmøde for at diskutere atomafrustning

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, mødtes onsdag med Sydkoreas udsending Chung Eui-yong i Pyongyang. Foto: KCNA Via Kns/Ritzau Scanpix

Nord- og Sydkorea har aftalt et topmøde mellem de to landes ledere i Pyongyang fra 18. til 20. september.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, skal mødes i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, 18. til 20. september.

Her skal de to diskutere de "praktiske omstændigheder" i forbindelse med en atomafrustning på Den Koreanske Halvø.

Det oplyser en udsending fra Sydkoreas delegation torsdag i forbindelse med et møde mellem de to lande onsdag.

Den nordkoreanske leder bekræfter samtidig "sin beslutsomhed i forhold til at sikre en fuldstændig atomafrustning", oplyser Sydkoreas udsending, den nationale sikkerhedsrådgiver Chung Eui-yong.

Kims ønske fremgår også af en udtalelse, der er publiceret gennem det statskontrollerede medie i Nordkorea, KCNA.

- Nord og syd skal styrke deres indsats for at gennemføre en atomafrustning på Den Koreanske Halvø, siger Kim i meddelelsen.

Formålet med et møde mellem Nord- og Sydkorea onsdag var at få planlagt et forestående topmøde mellem de to landes ledere.

Og det er altså blevet fastlagt til 18. til 20. september.

I forbindelse med mødet understregede Kim også, at han fortsat stoler på USA's præsident, Donald Trump. Han sagde også, at han ønsker at forbedre forholdet mellem Nordkorea og USA.

- Lederen Kim udtrykte sin frustration over den tvivl, som flere dele af det internationale samfund har, siger Sydkoreas udsending Chung Eui-yong.

- Nordkorea har gennemført forebyggende tiltag, der er nødvendige for en atomafrustning. Kim siger, at han vil sætte pris på, at de gode intentioner også bliver mødt med gode intentioner, siger den sydkoreanske udsending.

De sydkoreanske embedsmænd har leveret en besked fra Trump til den nordkoreanske leder, som har svaret ad samme kanal.

Indholdet af beskederne er ikke kendt, skriver nyhedsbureauet AP.

Sydkoreas udsending oplyser samtidig, at det ikke virker sandsynligt, at Kim deltager ved et FN-topmøde senere i september. Det ville ellers give mulighed for et møde mellem lederne af USA, Sydkorea og Nordkorea.

Donald Trump og Kim Jong-un mødtes i juni, hvor de blev enige om at arbejde mod en nordkoreansk atomafrustning.

Siden har det tilsyneladende været begrænset med både dialog og udvikling. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at leve op til den aftale, der blev indgået tilbage i juni.

  • NKOREA-SKOREA-DIPLOMACY-POLITICS
    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, mødtes onsdag med Sydkoreas udsending Chung Eui-yong i Pyongyang. Foto: KCNA Via Kns/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM