Annonce
Udland

Kina truer med gengæld for Trumps øgede told

Kinesiske arbejdere fremstiller badetøj på en fabrik i den østlige provins Fujian. Kinas udenrigsminister, Wang Yi, appellerede torsdag til den amerikanske regering om at "holde hovedet koldt", efter Trump har truet med at forhøje toldsatserne på kinesiske varer for yderligere 200 milliarder dollar. Foto: Str/Ritzau Scanpix

Hvis Trump gør alvor af sine trusler om forhøjet told på kinesiske varer, er Kina klar med modsvar.

Kinas regering er klar til at indføre nye toldsatser på amerikanske varer for samlet set 60 milliarder dollar.

Det vil ske, hvis USA's præsident, Donald Trump, gør alvor af sine trusler om at forhøje toldsatserne på kinesiske varer til en værdi af 200 milliarder dollar, meddeler det kinesiske handelsministerium fredag.

- Kina mener altid, at konsultationer på grundlag af gensidig respekt, lighed og gensidige fordele er en effektiv måde at løse handelsforskelle, lyder det i meddelelsen fra det kinesiske handelsministerium.

- Enhver ensidig trussel eller afpresning vil kun føre til en optrapning af konflikterne og skade alle parters interesser.

Hvornår der kan komme et kinesisk modtræk vil afhænge af, hvilke skridt USA tager, lyder det videre.

Ministeriet tilføjer, at det forbeholder sig retten til at foretage yderligere modtræk, hvis handelskrigen mellem USA og Kina eskalerer.

Trump har truet med at lægge ekstra told på stort set alle produkter, USA importerer fra Kina. Det er varer til en værdi af mere end 500 milliarder dollar.

I forvejen har Trump lagt told på kinesiske varer for 34 milliarder dollar. I de kommende uger forventes det, at varer for yderligere 16 milliarder vil blive pålagt en ekstra told.

Trumps økonomiske chefrådgiver, Larry Kudlow, advarer fredag i et interview på Fox News om, at Kina ikke skal undervurdere Trump.

Kudlow hævder over for tv-kanalen, at USA er ved at gøre fælles front med EU mod Kina på handelsområdet, skriver Reuters.

- Vi går sammen med EU og laver en aftale med dem, så vi har en samlet front mod Kina, siger han.

- Kina er i stigende grad isoleret med en svag økonomi, tilføjer Kudlow.

Samtidig oplyser rådgiveren til journalister ved Det Hvide Hus, at der i de seneste dage har fundet samtaler sted mellem USA og Kina "på højeste niveau", men afviser at oplyse, hvem der deltager i de samtaler, skriver Reuters.

Til Bloomberg siger Kudlow, at der inden for den næste måned vil være nyt om handelsaftaler mellem USA og EU.

- Jeg håber, at vi vil have et antal udmeldinger inden for de næste omkring 30 dage, som handler om handel, markedsåbninger og øgede investeringer med EU, siger han ifølge Reuters.

I sidste uge mødtes præsident Trump med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. De to blev enige om at arbejde for mindre told mellem EU og USA.

  • CHINA-US-TRADE
    Kinesiske arbejdere fremstiller badetøj på en fabrik i den østlige provins Fujian. Kinas udenrigsminister, Wang Yi, appellerede torsdag til den amerikanske regering om at "holde hovedet koldt", efter Trump har truet med at forhøje toldsatserne på kinesiske varer for yderligere 200 milliarder dollar. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster