Metan fra smeltet permafrost forstærker den globale opvarmning, hedder det i ny forskningsrapport.
Metangas, der frigøres, når permafrost tør, udgør en større trussel mod klimaet end tidligere antaget, viser en ny forskningsrapport.
Udslip fra tøende permafrost frigør metan, som kan accelerere klimaændringerne, da metan er en langt kraftigere drivhusgas end CO2, siger forskerne fra Permafrost Carbon Research Network.
I store tundraområder på den nordlige halvkugle, især i Rusland, ligger organisk materiale nedfrosset. Store mængder metan i de områder, hvor der tidligere var permafrost, kan blive frigjort, og en selvforstærkende proces bliver dermed sat i gang, lyder advarslerne.
Undersøgelser tyder på, at dette allerede sker nu.
Optøningen kan frigøre op til fem gange mere kulstof inden år 2100 end tidligere antaget. Det er omtrent lige så meget som de samlede udslip fra afskovningen i dag.
Men virkningerne af den smeltende permafrost kan blive større, da en stor del af det frigjorte kulstof vil have form af metan.
- Den nye rapport giver os bedre indsigt i, hvor meget kulstof der er lagret i permafrosten, siger den norske forsker Ketil Isaksen ved Meteorologisk Institut i Oslo til NTB i en kommentar.
- De store spørgsmål er, hvor hurtigt optøningen sker, og hvor store mængder metan der bliver frigjort. Hvis vi ser meget store udslip af metan i løbet af kort tid, kan virkningerne blive enorme, siger han.
I alt 1700 milliarder ton kulstof ligger lagret i et område på 18,8 millioner kvadratkilometer, hvor der i dag er tøvejr året rundt, siger forskerne bag den nye rapport fra Permafrost Carbon Research Network.
Det er omkring fire gange så meget, som menneskeheden har sluppet ud i moderne tid indtil nu.
I alt 41 forskere fra forskellige lande står bag de nye studier, som blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i denne uge.
/ritzau/AFP