Annonce
Udland

Kommende asylhjem er mål for ny brand i Sverige

En bygning, der skulle have huset asylansøgere, er brændt. Svensk politi antager, at den er påsat.

Politiet i Sverige måtte natten til torsdag endnu en gang rykke ud til en bygning, der stod i flammer.

Og endnu en gang er der tale om en bygning, der skulle have givet tag over hovedet for asylansøgere, der strømmer til landet.

Den seneste brand er brudt ud i Oderljunga, der ligger øst for Helsingborg.

- Vi har en formodning om, at den er påsat. Men det er den umiddelbare mistanke, og det kan ændre sig efter de tekniske undersøgelser, siger Mikael Lindh, vagtchef ved politiet i region Syd, til det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge ham er det lokale borgere, der har gjort politiet opmærksom på, at der var planer om at omdanne bygningen til et hjem for asylansøgere. Det har Skånska Dagbladet fået bekræftet af myndighederne.

Brandvæsnets indsatsleder fortæller til TT, at branden brød ud i et tidligere plejehjem. Der var angiveligt ikke mennesker til stede i bygningen, da flammerne begyndte at tage fat.

Anmeldelsen om branden kom klokken 02.43. Kort efter klokken 04.00 oplyser politiet til Skånska Dagbladet, at branden er under kontrol.

Det er femte gang på en uge, at et allerede eksisterende eller planlagt asylcenter bryder i brand. Ved tidligere brande har politiet ligeledes arbejdet ud fra, at der er tale om påsatte brande.

I weekenden måtte politiet i Sverige rykke ud til flere brande - blandt andet til en tidligere skolebygning i Kungsbacka syd for Göteborg.

Bygningen skulle have været taget i brug som asylcenter, men den brændte natten til søndag næsten ned til grunden.

Natten til lørdag stod en anden skolebygning i flammer i byen Kånna syd for Ljungby i Småland. Også denne bygning var gjort klar som nyt asylcenter.

Politiet mener, at brandene er påsat af personer med tilknytning til højreekstreme, fremmedfjendtlige miljøer.

Ingen er indtil videre kommet noget til ved brandene.

De svenske myndigheder har udvidet samarbejdet mellem politi og kommuner om at styrke bevogtning af eksisterende og planlagte asylcentre.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM