Annonce
Udland

Lækket udkast: Det sagde Grækenland nej til

Grækenland afviste udkast fra eurogruppen, der talte om at "forlænge" hjælpepakke.

Eurolandenes finansministre kom på onsdagens møde i Bruxelles ikke nærmere en afklaring om Grækenlands gældsproblemer.

Mødet endte uden så meget som en samlet udtalelse fra de 19 ministre.

Der blev ellers aftenen igennem arbejdet på en fælleserklæring om håndteringen af de græske finanser, og sidst på aftenen forlød det, at der var enighed.

Men efter flere gennemskrivninger og efter at flere landes ministre allerede havde forladt mødet, trak det ud med det varslede afsluttende pressemøde.

Da pressemødet endelig kom, var der ingen tekst og ikke skyggen af den politiske aftale, der skulle danne grundlag for videre tekniske forhandlinger inden eurogruppens næste møde på mandag.

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne sagde finansminister Yanis Varoufakis nej efter at have ringet hjem til Athen.

I det ret korte sidste udkast, som Ritzau har set en kopi af, tales der om at "forlænge" den nuværende gældsaftale mellem Grækenland og de internationale kreditorer indtil parterne kan blive enige om "en mulig ny kontraktlig aftale".

Aftalen mellem Grækenland og EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond udløber i slutningen af februar.

Den nye græske regering ønsker en genforhandling af hele redningspakken, der stiller skrappe spare- og reformkrav til Grækenland til gengæld for udlandets milliardlån.

På den anden side står især Tyskland, der insisterer på, at Grækenland opfylder betingelserne i aftalen med kreditorerne.

Og den holdning går igen i udkastet, som indledes med en konstatering af, at finansministrene "i dag har gjort status over den aktuelle situation i Grækenland".

Videre hedder det:

"De græske myndigheder har givet udtryk for deres engagement i en bredere og stærkere reformproces rettet mod en varig forbedring af vækstmulighederne. Samtidig har de græske myndigheder gentaget deres utvetydige engagement i de finansielle forpligtelser over for alle deres kreditorer".

Eurogruppens leder, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, medgav på det forsinkede pressemøde, at man ikke nåede så langt, som han havde håbet. Der er ikke planlagt nye samtaler på noget niveau før eurogruppens ordinære månedlige møde på mandag.

Den græske finansminister, Varoufakis, nedtonede uenigheden og udtrykte håb om, at forhandlingerne på mandag "kan lukkes på en måde, der er optimal for begge parter".

ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM