Annonce
Udland

Lastbilchauffører lærer brutal kørsel

Fuld fart frem. Er en personbil i vejen, så kør den over, lærer polske lastvognschauffører på kursus.

Polske lastbilchauffører rådes til at fortsætte, selv om en personbil er i vejen for lastbilen.

Det skriver den norske avis Verdens Gang og henviser til et kursus, som lastbilchauffører i Polen deltager i.

Det er et obligatorisk kursus, som chauffører ifølge EU skal gennemgå hvert femte år.

Avisen skriver, at chaufførerne lærer at bruge drastiske midler. Alt for at beskytte lasten.

- Jeg er lidt fræk som chef, for jeg har altid sagt til mine chauffører, at kører nogen i vejen for dig med en personbil, så må du køre på personbilen. Den er lavere end chaufførernes ben.

Sådan fortæller en kursusinstruktør i det polske tv-dokumentarprogram "Prosto z Polskii".

Det er optaget med skjult kamera for den polske tv-station TVN24, og den norske avis har set programmet og fået det oversat.

Ifølge programmet lærer chaufførerne også, hvordan de kan forfalske dokumenter, forklare sig over for politiet, tricks med køre-hviletidsbestemmelser og at undgå risici, hvis de tager prostituerede op.

Bladet Norsk Transport kender også til dokumentarfilmen og skriver, at den viser, hvordan chaufførerne skal undgå kontroller, og hvordan de skal mase sig frem i trafikken og køre hurtigt.

Journalisten Adam Kasprzyk, der har lavet filmen, siger, at han fik hjælp af tre chauffører, som medbragte skjulte kameraer til kurser.

- At opfordre chauffører til ikke at bryde sig om andre bilisters liv for ikke at skade lasten er slet og ret chokerende, siger en kursusdeltager i filmen.

Kasprzyk siger, at han efter programmet er blevet kontaktet af personer med pårørende, som er dræbt af lastbiler.

- Jeg håber, at afsløringen kan føre til bedre forhold. De fleste polske chauffører er gode, og jeg tror, de bliver chokeret over det, de lærer på kurserne, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM