Der mangler en tredjepart til at håndhæve våbenhvileaftale, som er meget skrøbelig, siger Claus Mathiesen.
Både prorussiske separatister og ukrainske regeringssoldater har tilsyneladende intensiveret kampene i timerne op til den våbenhvileaftale, der træder i kraft i Ukraine natten til søndag.
Politichefen i Debaltseve, et jernbaneknudepunkt i det oprørskontrollerede Donetsk-område, taler lørdag om, at oprørerne har indledt et massivt bombardement af byen.
- Oprørerne ødelægger byen. Der er kontinuerlige artilleriangreb mod boligområder og bygninger. Byen brænder, skriver politichef Vjatsjeslav Abroskin på Twitter.
De voldsomme kampe i Ukraine i de tre dage, fra aftalen blev underskrevet torsdag og frem til lørdag, må tolkes som tegn på, at aftalen har svære vilkår, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere dansk militærattaché i Ukraine, Claus Mathiesen.
- Desværre er det et vidnesbyrd om, at den tillid, man har til hinanden, er for lille til, at denne aftale kan bære, når man ikke har en meget robust tredjepart, der kan gå ind og skille dem ad. Og det har man ikke, siger Claus Mathiesen.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, som har en observatørrolle i konflikten, har ikke mandat til at løfte denne opgave.
- De kan køre ind i hvidmalede jeeps og sige: Kan I så holde op, men de har ikke noget reelt at skille dem ad med, siger lektoren.
De centrale punkter i den aftalte køreplan for fred, der blandt andet omfatter tilbagetrækning af tunge våben, vil derfor kun ske, hvis parterne reelt ønsker det. Det kan ikke håndhæves, påpeger Claus Mathiesen.
De massive kamphandlinger kan også forstås som "en sidste magtdemonstration" mellem parterne, inden aftalen træder i kraft, vurderer lektoren ved Forsvarsakademiet.
Således har regeringssoldaterne indledt en modoffensiv ved Marjupol for at demonstrere, at den by skal separatisterne ikke tro, at de kan få.
Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, skal lørdag tale med den amerikanske præsident, Barack Obama, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, skriver nyhedsbureauet AFP.