Flere Natolande ønsker amerikanske atomvåben væk fra europæisk jord. Men det er nødvendigt at bevare atomberedskabet, mener udenrigsminister Lene Espersen.
På længere sigt skal man stile mod et globalt stop for atomvåben. Men tiden er endnu ikke kommet, hvor de amerikanske atomvåben i Europa skal skrottes.
Det fastslår udenrigsminister Lene Espersen (K) efter et Natomøde i Tallinn, hvor flere europæiske Natolande ellers har udtrykt ønske om, at USA fjerner sine atomvåben.
Dermed er den danske minister helt på linje med Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, der har kaldt tilstedeværelsen af amerikanske atomvåben i Europa for "en afgørende del" af Natos atomare afskrækkelse.
- Det er jeg fuldstændig enig i. Så længe at andre lande har atomvåben, så skal Nato også have det som en del af afskrækkelseskonceptet, siger Lene Espersen.
En gruppe på fem Natolande presser på for at få atomvåbnene ud af Europa. Gruppen tæller blandt andet Tyskland, Belgien og Holland, som selv menes at være hjemsted for hemmelige amerikanske atomlagre. Men det er altafgørende, at Nato står sammen, hvis der skal ændres i atomberedskabet, understreger Lene Espersen.
- Det nytter ikke noget, at de enkelte lande begynder at melde ud i øst og vest om, hvad de vil. Der skal være sammenhold, og der er heller ingen, der har fremsat ultimative krav, siger hun.
Derfor bliver udgangspunktet i første omgang, at Nato presser på for at få internationale nedrustningsaftaler omkring de såkaldt taktiske atomvåben, som er placeret i Europa.
Først når lande som Rusland er med på at sænke antallet af taktiske atomvåben, vil det komme på tale at fjerne de amerikanske atomvåben fra Europa.
Der findes ingen officielle informationer, men eksperter vurderer, at USA har i omegnen af 200 taktiske atomvåben i Europa. Flest i Italien og Tyrkiet, mens der også menes at være hemmelige lagre i Belgien, Holland og Tyskland.
/ritzau/