Vi har ventet på dette øjeblik i lang tid, siger Libyens premierminister, Mahmoud Jabril.
Libyens premierminister, Mahmoud Jabril, bekræfter, at Muammar Gaddafi er dræbt, skriver nyhedsbureauet AP.
- Vi har ventet på dette øjeblik i lang tid. Muammar Gaddafi er blevet dræbt, fortæller Jabril på et pressemøde i Tripoli.
Samtidig viser internationale tv-stationer makabre videooptagelser fra en mobiltelefon af en død Gaddafi, der slæbes langs jorden af en begejstret menneskemængde.
/ritzau/AP