Søndag fejrer libyerne officielt befrielsen fra Gaddafi. Samtidig lurer usikkerheden for fremtiden.
Søndag erklærer libyerne officielt otte måneders borgerkrig mod Muammar Gaddafis 42 år lange brutale styre for slut og går i gang med at bygge et demokrati, der skal føre til de første frie valg næste år.
Titusindvis ventes at stimle sammen på den centrale plads i landets næststørste by Benghazi, hvor oprøret mod Gaddafi startede i februar, for at overvære lederen af overgangsrådet, Mustafa Abdel Jalil, erklære Libyen "befriet".
Med store gas- og oliereserver har Libyen med sine seks millioner indbyggere gode muligheder for at blive et rigt land. Men regionale modsætninger, som blev fremmet af Gaddafi, kan føre til nye sammenstød i landet.
Libyens nye ledere har en "meget afgrænset lejlighed" til at lægge deres uenigheder til side, siger premierminister Mahmoud Jibril.
Ifølge Jibril skal både lederne i overgangsrådet, TNC, og de seks millioner krigstrætte libyere vise stor beslutsomhed, hvis fremgangen for Libyen skal sikres.
- Først afhænger det af, hvad TNC beslutter i de næste par dage.
- Derefter afhænger udviklingen først og fremmest af det libyske folk - om det kan skelne mellem fortiden og fremtiden, siger Jibril og fortsætter:
- Jeg regner med, at folket vil se fremad og huske de lidelser det har gennemgået i de sidste 42 år.
/ritzau/Reuters