Annonce
Udland

Løkke om brexit: Uret tikker hurtigt - et kæmpe problem

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og EU mangler svar på, hvilket forhold Storbritannien ønsker til EU i fremtiden. Uret tikker. Og det tikker hurtigt, siger han. Foto: Stringer/Reuters

Løkke ser meget alvorligt på den store usikkerhed, der hersker om, hvad den britiske exit fra EU ender med.

Uret tikker hurtigt frem mod den britiske exit fra EU om bare ni måneder.

Og det er et kæmpe problem, at der stadig mangler svar på, hvilket forhold Storbritannien ønsker til EU i fremtiden.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag efter et topmøde i Bruxelles om den britiske exit.

- Vi mangler britiske meldinger på, hvad det er, man gerne vil, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Uret tikker. Og det tikker hurtigt, siger han.

EU-lederne opfordrer fra topmødet alle til at gøre mere for at forberede sig på alle udfald af exit-forhandlingerne.

Også den værst tænkelige. Nemlig at forhandlingerne ender uden nogen aftale mellem EU og Storbritannien.

Lars Løkke Rasmussen ser meget alvorligt på situationen og den store usikkerhed, der hersker om, hvad det hele ender med.

- Det er et kæmpe problem, siger han.

Statsministeren mener, at usikkerheden også er begyndt at ramme britisk økonomi med britiske virksomheder, der er gået i gang med at placere sig uden for Storbritannien.

Men udspillet skal komme fra briterne, der har besluttet sig for at forlade EU.

- Vores udfordring er, at det ikke er et problem, vi kan løse, siger Lars Løkke Rasmussen efter EU-topmødet.

- Vi har simpelthen brug for, at briterne får tænkt sig om. Får genbesøgt deres egne røde linjer. Får en mere seriøs intern britisk diskussion om klogskaben i at opretholde dem alle sammen, siger han.

Storbritannien har trukket flere røde linjer. At de vil ud af EU's indre marked, ud af toldunionen og ud af EU-Domstolens retsområde.

Det betyder også, at forhandlingerne om fremtidens forhold på grænsen mellem Irland og det britiske Nordirland er gået helt i stå.

Forhandlingerne om Storbritanniens exit er ikke mindst forsinket af intern uenighed i den britiske regering.

Men premierminister Theresa May vil i juli fremlægge en hvidbog med det britiske syn på vejen videre frem.

- Hvad der står i den, ved vi ikke noget om. Men man kan håbe, at der står noget i den, der er brugbart, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark vil nu også optrappe sine egne forberedelser til den britiske exit.

- Vi er nødt til at forberede os på alle tænkelige scenarier. Og det er også worst case, siger statsministeren.

Storbritannien forlader efter planen EU fredag den 29. marts 2019 ved midnat.

  • Denmark''s PM Lokke Rasmussen arrives at an EU leaders summit in Brussels
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen og EU mangler svar på, hvilket forhold Storbritannien ønsker til EU i fremtiden. Uret tikker. Og det tikker hurtigt, siger han. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM