FN forpligter sig fuldt ud i kampen mod klimaproblemer, lyder det fra den nyvalgte formand, Mogens Lykketoft.
Det er en "epokegørende" aftale om bæredygtig udvikling, som FN's 193 medlemslande er blevet enige om.
Det mener Mogens Lykketoft, der i juni blev valgt til formand for FN's Generalforsamling og allerede er i New York for at forberede sig til at overtage posten til september.
- Det er første gang, verden forpligter sig til at se en uafvendelig sammenhæng mellem at bekæmpe fattigdom og imødegå klima- og miljøproblemer, siger Mogens Lykketoft.
Den nye aftale følger i hælene på de årtusindmål for udvikling, 2015-målene, som FN-landene fastsatte i 2000. Her var den overordnede målsætning at halvere antallet af fattige, om det er med Lykketofts ord stort set lykkedes.
- Men nu siger man i virkeligheden, at man ikke kan udrydde den ekstreme fattigdom på den samme måde, som man er kommet hertil.
- Hvis ikke vi sammenfletter kampen mod klimaforandringer og miljøødelæggelser med kampen mod fattigdom, så vil den økonomiske udviklingsmodel, vi har fulgt, være ødelæggende, siger Mogens Lykketoft.
Målene stræber efter at udrydde sult og ekstrem fattigdom, nedbringe ulighed både i enkelte lande og lande imellem, sikre ligestilling, forbedre kvaliteten af vand og energiforsyning og tage omgående tiltag for at bekæmpe klimaforandringer.
Og det er altså netop aftalens dele om klimaforandringer, som Mogens Lykketoft hæfter sig særligt ved.
Selvom FN ikke har mulighed for at straffe de lande, der ikke lever op til aftalen, så er den kommende generalforsamlingsformand ikke i tvivl om, at teksten får betydning.
Til december vil man kunne få første fingerpeg om, hvorvidt landene er klar til at gøre ordene til handling. Her er der nemlig klimatopmøde i Paris, COP21, hvor landene skal opstille nye konkrete klimamålsætninger.
- Det bliver den første store test af, om verden så faktisk vil drage konsekvenser af det dokument, siger Lykketoft.
Hvis ambitionerne skal opfyldes, vil det koste mellem 3300 og 4500 milliarder dollar om året. Det enorme beløb, der stort set svarer til USA's statsbudget for 2016, omfatter statslige udgifter, investeringer og bistand.
Flere end 100 lande blev på et møde i Etiopien i juli enige om rammerne for at finansiere målsætningerne.
Mogens Lykketoft påpeger, at det blandt andet vil kræve investeringer fra pensionsfonde og andre store investorer.