Annonce
Udland

Mange dræbt under kaos og vold i Burundis hovedstad

Eskalerende vold i Burundi har forstærket frygten for en ny etnisk konflikt mellem hutuer og tutsier.

Snesevis af lig ligger i gaderne i Burundis hovedstad Bujumbura efter den værste vold i det centralafrikanske land siden et mislykket kup i maj, siger en politikilde til Reuters.

- Mindst 20 unge mænd er blevet dræbt i Nyakabigadistriktet, siger politikilden, mens øjenvidner siger, at de har set mindst 16 lig, som var gennemhullet af kugler.

Ifølge AFP ligger der mindst 40 dræbte i gaderne efter et kaotisk døgn, hvor tre militære mål er blevet angrebet af ukendte oprørere.

- De trængte ind på vor base og tog alle unge og midaldrende mænd uden for og dræbte dem, siger en indbygger i Nyakabiga til Reuters.

USA og andre lande fordømmer volden, som har forstærket frygten for en ny etnisk konflikt mellem tutsier og hutuer. Burundi har samme befolkningssammensætning som Rwanda.

Siden marts har 210.000 mennesker forladt Burundi af frygt for eskalerende vold i landet.

En lokal guvernør sagde torsdag, at regeringssoldater var i kamp med en oprørsstyrke på næsten 100, og at der er frygt for, at uro og vold spreder sig til hele nationen.

Den eskalerende vold i Burundi begyndte i april, da præsident Pierre Nkurunziza meddelte, at han ville forsøge at få en tredje periode som præsident. Det skete ved et omstridt valg i juli, som ifølge oppositionen var i strid med landets forfatning.

Nkurunziza er valgt for fem år.

Siden valget har der været næsten daglige skyderier i hovedstaden, men volden er nu blevet spredt til andre dele af landet.

Burundis regering giver "bevæbnede kriminelle grupper" skylden for uroen, men FN advarer om, at det lille centralafrikanske land er i fare for at blive kastet ud i en borgerkrig.

Burundi blev splittet af den voldelige etniske konflikt mellem hutuer og tutsier i 1993. Omkring 300.000 var blevet dræbt, da volden mellem de to grupper sluttede i 2006.

Ved et folkedrab i Rwanda i 1994, som var planlagt af en lille hutuelite, der ikke ønskede at dele magten med tutsierne, blev omkring 800.000 mennesker slået ihjel på 100 dage. Cirka to millioner flygtede.

Nkurunziza er en tidligere oprører og en nyopvakt kristen, som mener, at han har guddommelig støtte til sit styre.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM