Annonce
Udland

Medie: Kina forskønner oplysninger om landets vækst

Byggearbejdere er ved at opføre en ny Apple-butik i Beijing i sidste måned. Store amerikanske virksomheder - deriblandt Apple og Caterpillar, som er verdens største producent af byggemaskiner, siger, at svaghed i Kinas økonomi er baggrund for deres skuffende resultater. Foto: Thomas Peter/Reuters

Kinas økonomi "er meget, meget svagere" for øjeblikket end de officielle tal viser, siger eksperter til CNN.

Efter rapporter om afmatning i Kinas økonomi vurderer flere iagttagere, at krisen på det kinesiske vækstmarked kan være langt værre end hidtil antaget.

Væksten i verdens næststørste økonomi nåede sidste år ned på det hidtil laveste niveau i næsten tre årtier. Det rapporterer den amerikanske tv-station CNN med henvisning til den kinesiske regerings egne tal.

Store amerikanske virksomheder - deriblandt Apple og Caterpillar, som er verdens største producent af byggemaskiner, siger, at svaghed i Kinas økonomi er baggrund for deres skuffende resultater.

Nu siger mange analytikere, at situationen i Kina kan være endnu værre end landets officielle statistikker viser.

- De oplysninger, som Kina har udsendt om dets bruttonationalprodukt, er lige til at smide ud, siger Leland Miller.

Han leder rådgivningsfirmaet China Beige Book.

- Der er helt klart konsensus om, at disse tal er upålidelige, tilføjer han.

Millers firma indsamler løbende data fra tusindvis af virksomheder i forskellige industrier i Kina. Han siger, at den kinesiske økonomi "er meget, meget svagere" for øjeblikket, end tal fra den kinesiske regering viser.

- Det er usandsynligt, at situationen vil blive ændret hurtigt, understreger han.

Det har stor betydning for vestlige virksomheder at få et klart billede af krisen. Det skyldes hensynet til fremtidige investeringer, ansættelser og udbygninger af virksomheder.

Kinas økonomi er blandt andet blevet afmattet som følge af de kinesiske lederes bekæmpelse af risikable lån og som følge af handelskrigen med USA.

Eksperter siger til CNN, at de har indtryk af, at Kinas nationale statistiske bureau har mere fokus på at få regeringen til at tage sig godt ud end at give præcise oplysninger om den økonomiske udvikling.

Mange analytikere tvivler ikke mindst på de officielle tal om den økonomiske vækst.

- Kinas statistiske bureau er først og fremmest et organ for Kommunistpartiet. Dernæst kommer hensyn til ærlige og redelige tal, skrev Derek Scissors for nylig på sin blog.

Han er akademiker med kendskab til Kina ved American Enterprise Institute i Washington. Desuden er han cheføkonom hos China Beige Book.

Ifølge Scissor er det svært at få et klart billede af landets økonomiske vækst, da mange af de data, som regeringen offentliggør, "ikke giver mening".

Researchere hos Capital Economics, der løbende følger udviklingen i en række brancher, anslår, at Kinas vækst sidste år kun var på 5,0 procent. Det officielle tal ligger på 6,6 procent.

  • Men work at a construction site in front of an Apple store in a shopping district in Beijing
    Byggearbejdere er ved at opføre en ny Apple-butik i Beijing i sidste måned. Store amerikanske virksomheder - deriblandt Apple og Caterpillar, som er verdens største producent af byggemaskiner, siger, at svaghed i Kinas økonomi er baggrund for deres skuffende resultater. Foto: Thomas Peter/Reuters
Annonce
Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen