Menneskerettighedsaktivister fra Balkan har i et brev til FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, indtrængende opfordret FN til at undersøge påstande om, at Washington pressede krigsforbryderdomstolen for Det Tidligere Jugoslavien til at frikende mistænkte krigsforbrydere.
- Vi opfordrer Dem indtrængende til at bruge deres autoritet til at få iværksat en gennemgribende undersøgelse, skriver aktivister fra omkring 100 menneskerettighedsgrupper i de lande, som opstod i asken fra det opløste Jugoslavien i 1990'erne.
Opfordringerne kommer efter, at en dansk dommer ved Krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien (ICTY), Frederik Harhoff, har beskyldt retsformanden Theodor Meron for at have løbet USA's ærinde og frikendt flere krigsforbrydere.
Harhoff har i et brev til kolleger, der blev offentliggjort af da B.T., antydet, at amerikanske og israelske embedsmænd var involveret i frikendelserne af navnligt de kroatiske generaler Ante Gotovina og Mladen Markac.
Desuden også i frikendelserne af tre serbere - den tidligere jugoslaviske hærchef general Momcilo Perisic, den tidligere sikkerhedschef Jovica Stanisic og dennes næstkommanderende Franko Simato.
Dokumenter fra 2003, der er tilgængelige på WikiLeaks' hjemmeside, viser, at Meron havde et nært og fortroligt forhold til den amerikanske regering i sin første periode som retsformand.
Ifølge et notat forsøgte retsformanden at få USA til at få afskediget chefanklager Carla Del Ponte, som Meron beskyldte for at trække retssager i langdrag og dermed sabotere USA's og Ruslands ønske om at afvikle tribunalet, som blev etableret i 1993.
Den 83 år gamle Meron er tidligere israelsk diplomat.
- Uden en tilbundsgående undersøgelse vil der herske tvivl om domstolens upartiskhed og det vil for altid hjemsøge institutioner, der arbejder for folkeretten, hedder det i brevet fra grupperne på Balkan.
- Blandt mine tidligere kolleger er det opfattelsen, at retsformanden tager imod instruktioner fra USA's regering, sagde Harhoff i et privat brev til en lang række kolleger.
USA skal have presset domstolen for at få en hurtigere sagsbehandling blandt andet af ressourcehensyn og for at få afsluttet den nu 20 år lange retsproces.
/ritzau/AFP
