Annonce
Udland

Menneskeretsråd forbereder retsopgør for Myanmar

Hundredtusinder af rohingya-muslimer er siden august sidste år sendt på flugt fra Myanmar til Bangladesh, efter Myanmars militær indledte en offensiv i Rakhine-provinsen. FN har betegnet de alvorlige krænkelser mod rohingyaerne som et muligt folkedrab. Her står flygtninge i kø i en lejr i Bangladesh for at få nødhjælp. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix

Et uafhængigt udvalg skal indsamle beviser for alvorlige overgreb mod blandt andre rohingyaerne i Myanmar.

Et nyt udvalg under FN's Menneskerettighedsråd skal indsamle beviser til brug i et eventuelt fremtidigt retsopgør om alvorlige forbrydelser begået i Myanmar.

Det omfatter at indsamle beviser for muligt folkedrab.

Det kommende, uafhængige udvalg skal "samle, bevare og analysere beviser for de mest alvorlige forbrydelser og folkeretlige krænkelser begået i Myanmar siden 2011".

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP i resolutionsteksten.

Udvalgets arbejde ventes også at dække den omfattende militæraktion, der blev indledt i Rakhine-delstaten i august 2017.

Menneskeretsgrupper vurderer ifølge nyhedsbureauet AP, at mindst 10.000 rohingya-muslimer blev slået ihjel under denne offensiv. Hundredtusinder flygtede over grænsen til Bangladesh.

Amnesty International betegner det som "et vigtigt skridt fremad i kampen for at placere et ansvar i Myanmar".

- Det sender et tydeligt budskab om solidaritet til ofrene og de overlevende samt en kraftig advarsel til Myanmars militær om, at dets forbrydelser vil blive straffet, siger Amnestys leder for kriseindsatser, Tirana Hassan, i en skriftlig kommentar.

35 af de 47 medlemslande i FN's Menneskerettighedsråd stemte torsdag for at nedsætte udvalget. Syv afstod fra at stemme, mens Kina, Filippinerne og Burundi stemte imod, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Det er dybt foruroligende, at Kina forsøgte at værne gerningsmændene mod retfærdighed og ansvar, siger Tirana Hassan.

Kina, der har tætte forbindelser til Myanmar, begrunder ifølge Reuters sin modstand med, at det er op til Myanmar og Bangladesh at løse det komplekse og historiske problem i Rakhine.

- Anliggendet i Rakhine-staten er egentlig et anliggende mellem Myanmar og Bangladesh. Kina billiger ikke, at problemet kompliceres, forstærkes eller internationaliseres, siger Kinas udenrigsminister, Wang Li, i en erklæring fredag.

Han udtrykker forhåbning om, at Myanmar og Bangladesh kan forhandle sig frem til en aftale. Kina er villig til at hjælpe med dette, tilføjer han.

- Det internationale samfund, herunder FN, kan også spille en konstruktiv rolle i dette, siger Wang Li.

  • TOPSHOT-BANGLADESH-MYANMAR-REFUGEE-ROHINGYA
    Hundredtusinder af rohingya-muslimer er siden august sidste år sendt på flugt fra Myanmar til Bangladesh, efter Myanmars militær indledte en offensiv i Rakhine-provinsen. FN har betegnet de alvorlige krænkelser mod rohingyaerne som et muligt folkedrab. Her står flygtninge i kø i en lejr i Bangladesh for at få nødhjælp. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: Forventer 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det