Antallet af banderelaterede drab har taget et dyk nedad, siden præsident Enrique Peña Nieto kom til magten i Mexico sidste år.
I de første fire måneder af hans tid på posten - fra december 2012 til marts 2013 - er der sket 14 procent færre drab i den mexicanske narkokrig sammenlignet med samme periode året før - tallet ligger nu på 4249.
Mexicos indenrigsminister understreger dog, at det er for tidligt at sige, om tallene er et udtryk for, at kurven er knækket:
- Tendensen er der, men det er stadig svært at sige, og tallene kan overraske os og stige senere hen - eller måske falde, siger Miguel Osorio Chong.
Præsident Nieto har lovet, at han hurtigt vil forsøge at stoppe krigen mellem narkokartellerne i landet. Og han har afvist enhver snak om at indgå en form for våbenhvile med kartellerne.
Nietos nye strategi er rettet mod volden i hverdagen, som ødelægger mange mexicaneres tilværelse: drab, afpresning og bortførelser. Det sker blandt andet ved et stort nationalt program, som skal hindre unge i at blive kriminelle.
Antallet af drab i den blodige narkokrig eksploderede fra 2006 til 2012, hvor Nietos forgænger, Felipe Calderón, sad ved magten.
Han forsøgte at knuse Mexicos narkokarteller og stoppe krigen om de lukrative stoffer, men i stedet blev bandevolden forværret - eksempelvis lå antallet af drab i den folkerige delstat Jalisco sidste år på omkring 1200, mens tallet var under 400 i 2007.
Siden Calderon i 2006 erklærede narkokartellerne krig, er omkring 60.000 mennesker omkommet i kampe, der involverer både de kriminelle netværk og landets sikkerhedsstyrker.
Titusindvis af politibetjente og soldater har været med til at udkæmpe narkokrigen, der har sit udspring i en strid om territorium mellem forskellige karteller og grupper, der både gør sig i narko, kidnapning, afpresning og menneskehandel.
/ritzau/Reuters