Annonce
Udland

Militæranalytiker vurderer tabstal fra Zelenskyj som troværdigt

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har søndag for første gang fremlagt et tal for, hvor mange ukrainske soldater, der har mistet livet under krigen i Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Ukraines præsident har meget at tabe ved at melde et misvisende tal ud, siger militæranalytiker.

Det vil kunne koste Ukraines præsident dyrt, hvis det tabstal, han har lagt frem søndag, viser sig at være misvisende.

Det siger militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Jeanette Serritzlev.

Ifølge præsidenten, Volodymyr Zelenskyj, har 31.000 ukrainske soldater mistet livet under krigen i Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er første gang, at han offentligt melder et tal ud.

- Tallet hænger formentligt meget godt sammen med virkeligheden. For det ville være en meget farlig kunst for Zelenskyj at komme med et tal, som efterfølgende viser sig slet ikke at holde.

- Hans troværdighed over for både det ukrainske folk og Vesten står på spil, siger Jeanette Serritzlev.

Hun forsker blandt andet i, hvordan lande i krig bruger information og misinformation.

Serritzlev peger på en afgørende forskel mellem Ukraine og Rusland, som ifølge hende har betydning for, om man kan regne med de informationer, der bliver meldt ud.

- Ukraine er et reelt demokrati. Derfor har Zelenskyj og myndighederne brug for en anden form for legitimitet og troværdighed i borgernes øjne, end de russiske myndigheder har, siger hun.

Med det sagt er der formentligt et stort mørketal og usikkerheder, der betyder, at det reelle tabstal er højere, tilføjer militæranalytikeren.

Zelenskyjs udmelding kommer dagen efter toårsdagen for krigens begyndelse.

Indtil nu har de ukrainske myndigheder ikke meldt et samlet tabstal ud.

Heller ikke Rusland har offentliggjort oplysninger om, hvor mange soldater der er blevet dræbt i Ukraine.

Det skyldes ikke mindst, at begge lande kan have en interesse i at holde den slags information for sig selv, så fjenden ikke får at vide, hvordan det står til.

At Zelenskyj alligevel kommer med et tal kan handle om, at han gerne vil spille med åbne kort over for ukrainerne, siger Jeanette Serritzlev.

- Krigen går ind i sit tredje år nu. Zelenskyj har brug for at forny kontrakten med den ukrainske befolkning og sikre opbakning. Derfor lægger han tingene frem.

- Indtil videre har almindelige ukrainere kun haft de tal, der kommer fra Rusland eller fra efterretningstjenester i Vesten.

Tabstallet på 31.000 soldater er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Tidligere har en civil ukrainsk efterforskningsgruppe i november vurderet, at tabstallet var mindst 30.000.

Nogle måneder før sagde amerikanske embedsmænd til avisen New York Times, at man vurderede, at tæt på 70.000 ukrainske soldater havde mistet livet.

/ritzau/

  • Ukrainian President Zelenskiy attends ''Ukraine. Year 2024'' conference in Kyiv
    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har søndag for første gang fremlagt et tal for, hvor mange ukrainske soldater, der har mistet livet under krigen i Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya