Annonce
Udland

Minister: Fodbolddrenge er meget sultne efter redningsaktion

Foreløbig er det lykkedes at redde otte drenge ud fra en oversvømmet grotte i Nordthailand. De har det alle godt efter omstændighederne, oplyser sundhedsmyndighederne. Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix

Otte drenge, der er blevet reddet ud af oversvømmet grotte i Thailand, er ved godt helbred, oplyser minister.

De otte drenge, der foreløbig er blevet reddet ud fra en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand, er ved godt helbred.

Det slår Thailands sundhedsministerium fast tirsdag morgen dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet tilføjer, at ingen af de otte drenge har feber. Samtidig er de fire drenge, der først blev reddet ud af grotten, nu i stand til at spise et normalt måltid.

De fire drenge er "ofte sultne" og har brug for "meget mad", oplyser ministeriet.

To af drengene har muligvis en lungeinfektion, tilføjer ministeriet.

- De er alle fodboldspillere, så de har et godt immunsystem. Alle er ved godt mod og er glade for at være kommet ud, siger Jaseda Chokdumrongsuk, talsmand for sundhedsministeriet, ifølge nyhedsbureauet AP.

Selv om de otte drenge har det godt både fysisk og mentalt efter omstændighederne, så skal de blive på hospitalet til observation i en uge.

I alt 12 drenge, som er i alderen fra 11 til 17 år, og deres træner gik ind i grotten den 23. juni trods advarselsskilte.

Da monsunregnen kom, blev de smalle gange hurtigt oversvømmede, og gruppen blev presset længere og længere ind i grottesystemet.

De fire første drenge blev hjulpet ud af grotten af specialtrænede dykkere søndag og ud til de ventende ambulancer, der kørte dem på hospitalet.

Den anden fase af redningsaktionen blev indledt mandag formiddag klokken 11.00 lokal tid (klokken 06.00 dansk tid).

Fire af drengene havde mandag aften besøg af deres familier på hospitalet. På grund af smittefare var de dog adskilt af et vindue.

Resultaterne fra lægeundersøgelser af drengene forventes at være klar om en eller to dage.

Hvis drengene ikke har nogen infektioner, vil familierne få lov til at komme ind til dem.

Foreløbige blodprøver har ifølge de thailandske myndigheder vist "tegn på infektioner" hos alle de otte drenge.

Mens de otte drenge, der er blevet reddet ud af grotten, bliver behandlet på hospitalet, så venter fire drenge og deres træner stadig på at blive reddet ud.

  • THAILAND-ACCIDENT-WEATHER-CHILDREN-CAVE
    Foreløbig er det lykkedes at redde otte drenge ud fra en oversvømmet grotte i Nordthailand. De har det alle godt efter omstændighederne, oplyser sundhedsmyndighederne. Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer