Annonce
Udland

Mødre vil se Mladic brænde i helvede

Pårørende til ofrene for Srebrenica-massakren i 1995 følger med afsky og vrede Ratko Mladics første retsmøde.

20 kvinder sidder med stenansigter på kirkegården i Srebrenica, hvor de tusindvis af ofre for massakren i 1995 ligger begravet.

På en tv-skærm følger kvinderne det første retsmøde mod den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic, der står anklaget for at have beordret deres mænd og sønner henrettet.

- Jeg håber, at Gud lader ham brænde op i helvede, lyder det fra en af kvinderne.

- Jeg ville ønske, at de kom med ham, så vi kunne flå ham i småstykker, siger Hanifa Djogaz, mens hun betragter de direkte tv-billeder fra Mladics første optræden i retten i Haag.

Hendes kusine, Mejra Djogaz, mistede to sønner i det, der betegnes som den værste forbrydelse siden Anden Verdenskrig.

- Han har dræbt alle vore kære. Kun mødrene (fra Srebrenica) kan dømme ham, siger hun.

Kvinderne, som er mødre og hustruer til nogle af de 8000 muslimske mænd og drenge, der blev henrettet i Srebrenica, sidder midt på kirkegården omgivet af tusindvis af enkle, hvide gravsten.

De er alle oppe i årene og bærer hovedtørklæder.

- Det er godt, at han stilles for en domstol - selv om det er sent. Han skulle have været i retten for længe siden, siger Nura Alispahic, hvis søn Azmir ligger begravet på kirkegården.

Hun blev vidne til drabet på sønnen for nogle år siden, da en tv-station viste en videooptagelse fra den paramilitære enhed, der dræbte Azmir og fem andre mænd.

- Jeg så nyheder, og pludselig sagde de: Du vil se noget, som du aldrig har set før - mødre vil genkende deres sønner og søstre deres brødre, mindes hun.

- Jeg så ham stige ned fra lastbilen og skreg mod fjernsynet: Dræb ham ikke!

Ratko Mladic blev anholdt i det nordøstlige Serbien i sidste uge efter 16 år på flugt. Nu venter der ham en langvarig retssag ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød