Udviklingen i Tunesien og Egypten har skabt rum for historiske reformer af styret i andre af regionens lande.
Alt kan ske i Mellemøsten og Nordafrika efter opstanden i Tunesien og ikke mindst Egypten. Men der er endnu ikke tegn på, at regimerne i for eksempel Jordan, Syrien og Yemen, vil falde som dominobrikker.
Det vurderer professor Jakob Skovgaard-Petersen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.
Han er dog ikke i tvivl om, at udviklingen i Tunesien og Egypten vil give andre blod på tanden.
- Hvis det egyptiske regime kan falde, så vil folk overalt tænke, at så kan det også ske hos os. Vi vil se forsøg på at eksportere opstanden andre steder hen, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Regimerne i Mellemøsten har tidligere slået hårdt ned på protester og demonstrationer. Men Jakob Skovgaard-Petersen vurderer, at regimerne meget nødigt vil bruge hårdhændede metoder denne gang.
- Der er sket noget i befolkningerne. De vil ikke nødvendigvis lade sig kue, hvis der først er en opstand. De vil føle ligesom egypterne eller tuneserne, at nu må vi gå hele vejen, siger Skovgaard-Petersen.
Ifølge direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Egypten, Rasmus Boserup, har Tunesien skabt et stort rum for meningsfulde reformer, der ikke er set de sidste 50 år.
Men meget afhænger af de politiske processer, der allerede er i gang i de enkelte lande.
- Det er helt uforudsigeligt, hvad der kan ske. Ingen havde forudset, hvad der skete i Tunesien, og at det ville blive en så stærk resonanskasse for Egypten, siger Rasmus Boserup, og fortsætter:
- Når stort et land som Egypten indleder en proces, så giver det rystelser.
Et andet aspekt, der vil få betydning, for udviklingen andre steder er magthavernes status i befolkningen, påpeger Jakob Skovgaard-Petersen.
- Vi har haft nogle diktatorer, som kom fra militæret, og som ledte landene med hård hånd. Men de havde også en vis fornemmelse for, at de var landsfædre, der sørgede for deres landsmænd, siger han.
/ritzau/