Annonce
Udland

Mugabe kører krokodillen Mnangagwa i stilling

Zimbabwes præsident udpeger en ny vicepræsident, der er kendt som en hård negl. Han kaldes krokodillen.

Robert Mugabe, Zimbabwes 90-årige præsident, har udpeget en ny vicepræsident.

Det er den hidtidige justitsminister Emmerson Mnangagwa, der forfremmes.

Dermed har Zimbabwes leder igennem de seneste 34 år kørt manden, der er berygtet som en hård mand med tilnavnet krokodillen, i stilling til at blive ny leder af Zimbabwe, når den aldrende Mugabe en dag forlader præsidentposten.

Mnangagwa bliver også næstformand for Mugabes parti, Zanu-PF.

Udnævnelsen af den 68-årige Mnangagwa kommer, dagen efter at Mugabe afsatte den hidtidige vicepræsident, Joice Mujuru, som Mugabe beskyldte for at have kupplaner.

Mnangagwa er en af Mugabes nærmeste allierede. Han har stået side om side med præsidenten i de seneste 50 år. Både i fængslet, på slagmarken og i regeringen.

Faktisk har den nye vicepræsident været med i hver eneste administration siden 1980, da Zimbabwe fik sin uafhængighed fra Storbritannien.

Inden uafhængigheden var han med i en gruppe, der angreb offentlige kontorer og regeringsfaciliteter, og han blev fanget og dømt til døden.

Men han var ung, og straffen blev ændret til 10 års fængsel.

Han har blandt andet været forsvarsminister og også parlamentsformand.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at han har fået tilnavnet krokodillen, fordi han regnes for frygtløs og hensynsløs mod sine rivaler.

Han har haft et ry som en mand, der ikke tager fanger.

Efter uafhængigheden fra Storbritannien fik han af det nye styre under Mugabes ledelse til opgave at slå ned på oppositionen, og det gjorde han effektivt, men blodigt.

Tusindvis af mennesker skal være dræbt under opgøret med oppositionen.

Mugabe har udnævnt diplomaten Phelezela Mphoko som anden-vicepræsident. Både Mphoko og Mnangagwa skal efter planen tages i ed i parlamentet fredag.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM