Annonce
Udland

Muligt Hamas-angreb med bil koster israelsk baby livet

Det er angiveligt et medlem af Hamas, som onsdag kørte sin bil ind i fodgængere i Jerusalem.

Otte personer er såret og en baby er blevet dræbt i Jerusalem, efter at en bil i fuld fart kørte ind i fodgængere ved et trafiklys ved en jernbaneovergang. Israelsk politi beskriver det som et terrorangreb.

- Vi kan bekræfte, at det er et terrorangreb. Føreren af bilen er indbygger i Silvan og er kendt som terrorist. Han har været i fængsel for terroraktivitet, siger Micky Rosenfeldt, som er talsmand for det israelske politi.

Silvan er en arabisk bydel i det østlige Jerusalem.

Ifølge en talsmand for den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er den formodede gerningsmand, 21-årige Adbel-Rahman Shaloudi, medlem af den islamistiske palæstinensiske Hamas-bevægelse.

- Den palæstinensiske terrorist, som påkørte otte personer i Jerusalem her til aften, sårede dem og dræbte en baby, var medlem af Hamas, skriver talsmanden Ofir Gendelman på det sociale medie Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den mistænkte blev skudt af politiet, da han prøvede at flygte til fods. Han blev derefter kørt til hospitalet, hvor hans tilstand ifølge politiet er alvorlig.

Benjamin Netanyahu skyder skylden for angrebet på den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, og Hamas, som er med i den nye palæstinensiske samlingsregering. Derudover har han onsdag beordret mere politi på gaderne i Jerusalem.

- Terrorangreb som det, der fandt sted i dag i Jerusalem, er typisk for Hamas, præsident Abbas' partner i det palæstinensiske regering, siger Netanyahus talsmand Mark Regev.

- Det er sådan Abu Mazens (som Abbas også kaldes, red.) regeringspartnere handler, den samme Abu Mazen, som for kun få dage siden tilskyndede til et terrorangreb i Jerusalem, siger Netanyahu.

Her henviser han til en kommentar fra Abbas, hvor han lovede at forhindre religiøse jøder i at besøge Jerusalems Al-Aqsa moské "med alle midler" efter flere sammenstød på moskeens område, som er helligt for både jøder og muslimer.

Moskeen og Tempelbjerget ligger i Østjerusalem, som Israel besatte under seksdageskrigen i 1967, og som det palæstinensiske selvstyre gør krav på som hovedstad i en selvstændig palæstinensisk stat.

Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: Forventer 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det