Sult risikerer ikke bare at koste menneskeliv. Langvarig sult kan få konsekvenser for børns udvikling.
De børn og voksne, som i øjeblikket er ramt af tørke og sult i Østafrika og på Afrikas Horn, har sultet i måneder.
Mange af dem risikerer at dø. Men sult påvirker også kroppen på anden vis.
I lang tid har de fået alt for få kalorier. Energidepoterne, det vil sige fedtlaget, er det første, de brænder af sideløbende med en del muskelvæv.
Katastrofalt bliver det, når de er blevet så afmagrede og afpillede, at fedtlaget er væk, og de for alvor begynder at brænde muskelvæv og andet væv af større betydning af.
Det er også på det tidspunkt, at passiviteten for alvor træder i kraft. Kroppen sættes på vågeblus, går i forsvarsposition og sparer på de få tilbageværende ressourcer.
Får den sultende slet ingen mad, vil de vitale organer til sidst være tæret op, indtil både krop og sjæl opgiver, og den sultende dør.
Men også når mad tilbydes, kan det være problematisk, hvis den sultende er meget svag og passiv.
Nogle børn har slet ingen appetit eller kræfter til at spise, selv om de får mad.
Lykkes det at få mad i dem, er det heller ikke altid uproblematisk.
Sult tærer på vævet i maven og tarmkanalerne, hvor cellerne normalt udskiftes dagligt. Hos den sultende bliver tarmslimhinden flad i stedet for busket og dermed dårligere til at optage næring, når den tilbydes.
Ofte vil en sultendes møde med fødevarer derfor i første omgang resultere i diarré og væsketab, der i sig selv kan være dræbende specielt for børn.
Hos børn sættes væksten også i stå. Det er ikke kun i højden, at væksten stoppes. Også andre organer berøres. Hjernen er fortsat under udvikling i de første tre leveår.
/ritzau/