Annonce
Udland

Nato-lande advarer Ungarn mod at forhale svensk medlemskab

Ungarn skal "hurtigst muligt" sige ja, så Sverige kan blive fuldgyldigt medlem af Nato, siger Troels Lund.

Nu går den ikke længere.

Det var budskabet fra Nato-landenes forsvarsministre til Ungarn torsdag.

Her blev der ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) etableret et "stærkt pres" på den ungarske forsvarsminister i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her var de 31 Nato-landes forsvarsministre samlet til møde for at tale støtte til Ukraine og implementering af alliancens forsvarsplaner. Her skal Sverige meget snart indgå, siger Troels Lund:

- Svensk medlemskab af Nato skal falde på plads hurtigst muligt.

- Det har været en lang og besværlig proces, som nu skal afsluttes. Vi kan ikke være det bekendt længere.

- Derfor lagde jeg også selv i dag vægt på, at vi nu skal have en afklaring, så Sverige kan blive fuldgyldigt medlem af Nato, siger Troels Lund Poulsen.

Tyrkiet blev længe anset for at være den eneste forhindring for svensk Nato-medlemskab.

Mens den tyrkiske præsident Erdogan kastede sig ud i et månedlangt opgør med Sverige om våbenkøb og bekæmpelse af det kurdiske arbejderparti PKK, så lovede Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på sin side, at han nok skulle sørge for grønt lys til Sverige før Tyrkiet.

Det er imidlertid ikke sket. Efter det tyrkiske ja har Orbán også ville "have en cola", som en diplomat udtrykker det.

Orbán har presset på for, at den svenske statsminister, Ulf Kristersson, skal komme til Budapest, før Ungarn vil sige ja til Sverige.

Det har Kristersson dog afvist, da han ikke vil lægge op til nogen form for forhandling med Orbán om svensk medlemskab.

Den tilgang har støtte fra de øvrige Nato-lande, der er ved at miste tålmodigheden med Ungarn.

- Vi lægger et stærkt pres på Ungarn under drøftelserne i dag. Ungarn er den sidste sten på vejen, siger Troels Lund Poulsen.

Han havde lejlighed til at tale med den svenske forsvarsminister under mødet. Han var ifølge Troels Lund Poulsen optimist, i forhold til at Sverige er ved at nå til målstregen.

- Det er klart, at det har vi sagt før. Men nu tror jeg ikke, at vi taler måneder, men forhåbentlig en kortere tidsperiode, siger Troels Lund Poulsen.

Han forventer, at det vil gøre indtryk på Ungarn, at de øvrige Nato-lande på den måde samler sig bag Sverige.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM