Israels regeringschef giver grønt lys for byggeri af 400 boliger til jøder i det arabiske Østjerusalem.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har givet sin endelige godkendelse til byggeriet af over 400 boliger i et jødisk kvarter i det arabiske Østjerusalem.
Det siger en israelsk embedsmand ifølge netavisen ynetnews.com.
Boligerne skal bygges i Ramat Shlomo-kvarteret. De er en del af et projekt, der før har vakt opsigt, idet projektet blev annonceret i 2010 på et tidspunkt, da USA's vicepræsident, Joe Biden, var i Israel.
Det skabte problemer i det israelsk-amerikanske forhold.
Israel har annekteret Østjerusalem, som israelerne erobrede under Seksdageskrigen i 1967.
Inden da var bydelen kontrolleret af Jordan.
Det vestlige Jerusalem var israelsk, og det var også Israels hovedstad. Men efter erobringen erklærede Israel den samlede by for sin "evige og udelelige hovedstad".
Det er imidlertid en status, der ikke er internationalt anerkendt, og de udenlandske ambassader, herunder den danske, ligger af samme grund ikke i Jerusalem, men i Tel Aviv.
Sagen kompliceres af, at palæstinenserne kræver Østjerusalem som deres hovedstad, når - eller hvis - de lige nu stillestående fredsforhandlinger en dag munder ud i, at palæstinenserne får deres egen stat.
Palæstinenserne er stærke modstandere af, at Israel opfører boliger til israelske statsborgere i Østjerusalem, og også på Vestbredden, som Israel har holdt besat siden 1967.
Avisen Jerusalem Post skriver i sin netavis, at der er tale om 436 boligenheder i Ramat Shlomo og i øvrigt 18 boliger i et andet kvarter, nemlig Ramot.
Ramat Shlomo-projektet har ifølge avisen været fastfrosset i to år efter diplomatiske spektakler med USA, og en parlamentariker beskylder i øvrigt Netanyahu for at forsøge at udnytte den nuværende internationale situation, hvor verden er optaget af terrorangrebet i Paris.
- Som altid bruger Netanyahu kynisme til at beslutte boliger under radaren, siger han.
Riyad al-Malki, der har titel af udenrigsminister i det palæstinensiske selvstyre, siger ifølge avisen, at selvstyret vil gå til Den Internationale Domstol i Haag med sagen.