Annonce
Udland

Nobelstiftelse: Akademis konflikt kan skade pris' omdømme

Mistænkelige kriminelle handlinger skal håndteres af myndigheder, siger Nobelstiftelse om konflikt i akademi.

Nobelstiftelsen kritiserer Det Svenske Akademi, der udpeger den årlige modtager af Nobels litteraturpris, for at risikere at skade prisens omdømme.

Efter et bestyrelsesmøde onsdag udsendte stiftelsen en pressemeddelelse om, at "tilliden til Det Svenske Akademi er blevet alvorligt skadet".

Stiftelsen kræver specifikke tiltag for at genoprette tilliden, fremgår det af meddelelsen.

- Det er uundgåeligt, at en alvorlig krise i en prisgivende institution også skader Nobelprisens omdømme.

- Vi kan se, at tilliden til Det Svenske Akademi er blevet stærkt svækket, står der.

Det fremgår også, at det endnu ikke er klart, hvordan situationen påvirker Nobelprisens ry.

Uroen knytter sig til en sag om påståede seksuelle overgreb, der skal være begået af en mand, der har nære bånd til akademiet.

Stiftelsen nævner en række principper, den ser som centrale for at genoprette tilliden til akademiet.

Det omfatter, at gruppen kan finde dette års modtager af prisen på "troværdig vis" og løse interessekonflikter i henhold til reglerne bag akademiet og bag Nobelprisen.

Desuden kræver stiftelsen, at "mistænkte kriminelle handlinger" bliver håndteret af myndighederne.

Den fornemme kulturinstitution er kommet i vælten i kølvandet på en sag om seksuelle overgreb.

I fredags forlod tre medlemmer det litterære selskab inden for få timer. Det skete efter et ophedet møde.

Konflikten bunder i en intern strid om en mand, der er anklaget for at have begået overgreb mod 18 kvinder.

Der skal ifølge svenske medier være tale om en "kulturprofil", som har tætte bånd til akademiet.

Sagen kom frem i november. Her stod 18 kvinder frem og fortalte om overgreb.

Manden, som er blevet politianmeldt af otte af kvinderne, nægter at have begået forbrydelser.

Sagen, der har ramt en af Sveriges ældste kulturinstitutioner, har også fået den svenske konge, Carl XVI Gustaf, til at gå ind i sagen.

Han har tidligere været til møde med akademiet for at forsøge at løse striden.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM