Den fungerende statsminister, Jens Stoltenberg, bekræfter, at der er en dialog i gang om, at Norge skal tage imod kemiske våben fra Syrien.
Han siger til NRK, der er Norges sidestykke til DR, at han har underrettet de borgerlige regeringspartier, som i løbet af kort tid overtager regeringen.
- Vi snakker med flere lande, om Norge kan bidrage. Men der er ingen beslutninger taget, fordi det fortsat står åbent om og i så tilfælde hvordan, Norge kan bidrage, siger Stoltenberg.
Høyre-lederen Erna Solberg, der skal være statsminister i den kommende regering, siger, hun ikke på forhånd er negativ over for planen.
- Vi har alle et ansvar, men om Norge skal tage ansvaret for destruktionen på norsk jord, er der ikke taget stilling til, siger hun på et pressemøde.
Hun blev fredag aften informeret om den forespørgsel, stormagterne har sendt til den afgående centrum-venstre-regering.
Det var NRK som tidligere på dagen kunne fortælle, at USA og Rusland har spurgt Norge, om det vil hente de kemiske våben ud af Syrien og destruere dem på norsk jord.
Anmodningen er kommet i forbindelse med FN's topmøde i New York i sidste uge, og den er blevet gentaget på flere niveauer, oplyser NRK.
Henvendelsen til Norge kom, inden FN's Sikkerhedsråd vedtog en resolution om demontering af de kemiske våben i Syrien.
Der er udsendt en generel anmodning til lande om at bistå med at føre FN-resolutionen ud i livet.
Men at Norge er blevet bedt om at fjerne og destruere de kemiske våben begrundes med politisk stabilitet i Norge, og at landet råder over meget vand, som er nødvendigt for at ødelægge de dræbende giftgasser.
Norge ventes først i midten af november at svare på, hvad det vil tilbyde.
Der findes ikke udstyr i Norge, som kan ødelægge de kemiske våben, men USA råder blandt andet over mobile anlæg, som kan flyttes til et andet land.
Nogle af de kemiske våben er så farlige, at de må destrueres i Syrien, mens såkaldt industriaffald og grundsubstanser for kemiske våben, der ikke er færdigblandet, kan fragtes ud af landet.
Det var et kemiske angreb på en forstad til Damaskus i august, der satte pres på Syrien. Ifølge USA kostede angrebet over 1400 mennesker livet.
Efterfølgende accepterede Syrien at lade sine kemiske våben registrere og destruere senest i midten af 2014.
Det antages, at Syrien råder over 1000 ton nervegas og kemikalier til produktionen.
/ritzau/